Forsikring: Hvad sker der, hvis du kommer til skade på hjemmearbejdspladsen?

15. maj 2020
1 minuts læsetid
skade på hjemmearbejdsplads

På grund af coronavirus har rigtig mange ansatte arbejdet hjemme eller været hjemsendt med lønkompensation i løbet af de seneste par måneder. Men hvordan er du forsikringsdækket, hvis du kommer til skade under arbejdet i eget hjem?

Her kan du læse mere om, hvordan du er dækket, hvis du er kommet til skade på hjemmearbejdspladsen eller under din hjemsendelse.

Hvis du arbejder hjemme

Som udgangspunkt gælder arbejdsskadesikringslovens regler også, når du arbejder hjemme. I praksis stilles der dog større krav til beviset for, at skaden rent faktisk skyldes arbejdet.

Det er derfor afgørende, om skaden er sket, som led i udførelsen af arbejde i din arbejdsgivers interesse. Hvis det er tilfældet, er der tale om en arbejdsskade, og du har ret til erstatning.

Skaden skal derfor anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor du også finder mere information om skader ved arbejde i hjemmet.

Hvis du er hjemsendt

Er du derimod hjemsendt med lønkompensation af din arbejdsgiver, eksempelvis efter trepartsaftalen mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, er det en betingelse for lønkompensationen, at du ikke arbejder under din hjemsendelse.

Det betyder derfor også, at eventuelle skader ikke er omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Du skal derimod kontakte din ulykkesforsikring, hvis der sker en skade.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    shapol n. enggaard
    Shapol N. Enggaard
    Advokat, Partner
    cross