mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Boligkøb > Køb af Landejendom
STORM > Boligkøb > Køb af Landejendom
Skriv dit telefonnummer og tryk på telefonrøret, så kontakter vi dig.

Skal du købe bolig?

Få en vurdering af din boligsituation. Benyt dig af nedenstående formular eller ring til os på telefon 72 30 12 05.

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.


Køb af Landejendom

Overvejer du at købe en landejendom, skal du være opmærksom på, om der gælder særlige regler for den pågældende ejendom. Der er eksempelvis forskel på, om det er et nedlagt landbrug med et samlet areal på under 2 hektar, eller om ejendommen er noteret som en ejendom med landbrugspligt, og dermed er omfattet af landbrugslovens bestemmelser om bopælspligt. Er der i stedet tale om en gård med drift af besætning, er der yderligere en række forhold, du skal tage særligt højde for.

Landbrugsloven vejledning

Er den ejendom, som du ønsker at købe omfattet af landbrugslovens bestemmelser, kan det være en god idé at få kompetent rådgivning og vejledning hos en advokat. På den måde sikrer du, at du overholder landbrugslovens erhvervelsesregler, ligesom du kan få rådgivning om hvorvidt den specifikke landejendom kan benyttes til eksempelvis drift af erhverv eller til at leje ud. Vores advokater med speciale i landbrug og fast ejendom kan også rådgive dig om forsikringer, belåning, skat og eventuelle ændringer i ejendommens anvendelse.

Landejendom til salg

Hvad enten den landejendom du ønsker at købe er til salg ved formidling via en ejendomsmægler, eller der er tale om en handel uden en ejendomsmægler indblandet, kan vi i STORM Advokatfirma bistå dig med rådgivning. Vi har mange års erfaring med rådgivning af både sælgere og købere af landbrugsejendomme, og kan bistå i hele processen lige fra de indledende juridiske undersøgelser til udarbejdelse af købsaftale og den tinglysningsmæssige berigtigelse.

Tilstandsrapport landejendom

Ved handler med fast ejendom, der primært anvendes til beboelse for enten køber eller sælger, kan sælger vælge at gøre brug af reglerne i huseftersynsordningen. Dette gælder også for landejendomme, så længe ejendommen blot overholder betingelserne i huseftersynsordningen. Det betyder, at sælger kan fraskrive sig ansvaret i tilfælde af at ejendommen lider af mangler, hvis sælger fremlægger tilstandsrapport, elinstallationsrapport, og oplysning om tilbud på ejerskifteforsikring, og samtidig tilbyder at betale mindst halvdelen af ejerskifteforsikringstilbuddet.

Bopælspligt på landejendom

Når du køber en landejendom, hvorpå der er landbrugspligt, skal du være opmærksom på, at du skal opfylde bopælspligten efter bestemmelserne i landbrugsloven. Opfyldelse af bopælspligten kan ske ved at enten du selv eller en anden person har fast bopæl på ejendommen. Som dokumentation for din opfyldelse af landbrugslovens bestemmelser, skal du i forbindelse med din erhvervelse af ejendommen indsende erhvervelsesskema til Landbrugsstyrelsen, som påser at betingelserne for opfyldelse af bopælspligten er opfyldt. Når du har modtaget godkendelsen, skal denne vedlægges som bilag til skødet i forbindelse med tinglysningen af dette.

Beskatning af landejendom

Har du en landejendom til salg, kan det være relevant at søge rådgivning om, hvilke regler for beskatning, der gør sig gældende ved salg af din specifikke ejendom. Du vil i nogle tilfælde skulle foretage en fordeling af købesummen, så eksempelvis stuehus, driftsbygninger og ejendommens jord værdiansættes særskilt, da der er forskellige regler om beskatning og afskrivninger for henholdsvis stuehus, driftsbygninger, jord og driftsinventar.

Hvor meget må man bygge på en landejendom?

Når man ejer en landejendom, er der forskellige regler og planlægningsmæssige hensyn, der gør sig gældende for, hvor meget man må bygge på ejendommen og hvorvidt ens landejendom kan udstykkes. Hvis du ønsker at undersøge mulighederne for, hvorvidt du kan få tilladelse til at opføre ny bebyggelse eller udstykke din ejendom, anbefaler vi, at du kontakter en advokat med speciale indenfor fast ejendom og landbrug.

Vil du ringes op?

Skriv dit telefonnummer og tryk på telefonrøret, så kontakter vi dig.


Eller brug nedenstående formular:

Skal du købe bolig?

Få en vurdering af din boligsituation. Benyt dig af nedenstående formular eller ring til os på telefon 72 30 12 05.

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.