mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Flere vil skilles efter sommerferien

Deling af pension ved skilsmisse

Nyere retspraksis viser, at der fortsat er stor ulighed mellem ægtefællers pensioner. Dette kan ved skilsmisse få konsekvenser for den ægtefælle, der har den mindste pensionsopsparing.

I 2007 kom der nye regler om ægtefællers deling af pensioner ved skilsmisse. Det blev herefter udgangspunktet, at ægtefællerne hver beholder deres egne ”rimelige” pensionsordninger. Denne ordning er dermed en undtagelse til udgangspunktet om, at ægtefæller ved indgåelse af ægteskab samtidig forpligter sig til, at dele alle aktiver i tilfælde af skilsmisse – dvs. at de har fælleseje.

Hvilke pensioner skal deles?

– Reglerne om deling af pensioner er komplicerede, og det kan derfor være svært for parterne at gennemskue, i hvilket omfang de selv beholder deres pensionsordninger ved skilsmisse, siger Lene Braad, advokatfuldmægtig med speciale i familieret fra STORM Advokatfirma.

Udgangspunktet er, at hver ægtefælle uden deling udtager pensionsordninger, der må anses som sædvanlige for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. – Dette betyder, at lønmodtageres pensionsordninger, der svarer til, hvad der følger af en overenskomst, altid vil betragtes som rimelige, og dermed som udgangspunkt ikke skal deles. Det giver anledning til yderligere problemer, at vurdere en rimelig pension for en selvstændig erhvervsdrivende, idet der her må ses på, om opsparingen er sædvanlig set i forhold til den pågældende virksomhed, siger Lene Braad.

I modsætning hertil, skal ekstrapensioner som udgangspunkt deles. Dette kan f.eks. være en privat kapitalpension opsparet af den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle.

Kompensation til den dårligst stillede ægtefælle

Hvis ovenstående regler stiller en ægtefælle urimeligt, er der efter loven mulighed for, at kræve kompensation udbetalt af den anden ægtefælle. Først og fremmest kan skifteretten bestemme, at der skal betales en ”fællesskabskompensation” til den ægtefælle med den mindste pensionsordning, såfremt ægtefællerne, af hensyn til familien, har indrettet sig sådan, at den ene ægtefælle arbejder mindre og dermed har en mindre pensionsordning. Dette vil typisk være i situationer, hvor der er behov for, at den ene ægtefælle er hjemmegående af hensyn til børnene, mens den anden ægtefælle har et mere tidskrævende arbejde, eller et arbejde med meget rejseaktivitet. Mange betingelser skal være opfyldt, og hvorvidt betingelserne er opfyldt kan derfor ikke på forhånd gennemskues af parterne. Kompensationen er ud fra en betragtning om, at begge parter har bidraget til, at den ene ægtefælle kunne oparbejde en større pensionsordning.

Hvis der ikke er grundlag for en fællesskabskompensation, kan der være grundlag for en ”rimelighedskompensation”. Reglen skal opsamle de tilfælde, hvor en ægtefælle stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.
Samtidig skal andre krav være opfyldt, f.eks. skal ægteskabet have været af længere varighed. Der beregnes herefter en andel af den bedst stillede ægtefælles pension, som skal udbetales til den dårligst stillede ægtefælle.
En kompensation efter reglerne om fællesskabskompensation vil være højere, end efter reglerne om rimelighedskompensation. En rimelighedskompensation stiller ikke ægtefællerne lige, idet der er fastsat grænser for kompensationens størrelse. Der kan efter udbetaling af både rimelighedskompensation og fællesskabskompensation stadig være stor ulighed i ægtefællernes andel af pensionerne.

Ægtefællerne har mulighed for selv at bestemme

Ved at der oprettes en ægtepagt herom, kan ægtefællerne selv tage stilling til delingen af pensionerne ved skilsmisse. Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten. Den dårligst stillede ægtefælle, kan med en ægtepagt om deling af pensionerne sikre sig en ligedeling og afværge en utilsigtet skævdeling i forbindelse med en skilsmisse.