mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Hvornaar må man rydde et doedsbo?

Hvornår må jeg rydde op i et dødsbo?

Spørgsmålet ‘hvornår må jeg rydde et dødsbo’ går igen ved mange henvendelser til os. Årsagen til spørgsmålet er både, at arvingerne ofte gerne vil i gang med noget praktisk arbejde for at kunne gøre det i fællesskab og at der måske er en frist for opsigelse af et lejemål eller en ældrebolig.

Regler for håndtering af dødsbo

Den juridiske baggrundsret er ret klar. Samtidigt med et dødsfald ophører enhver adgang til at disponere på afdødes vegne. Dette opretholdes frem til, at boet er udleveret fra skifteretten med baggrund i den skifteanmodning, der er indsendt.

Der er naturligvis undtagelser til hovedreglen. Den mest almindelige undtagelse er, hvis afdøde efterlod sig noget, der skal tages hånd om her og nu, eksempelvis et dyrehold eller indbogenstande, der vil tage skade i den ventetid, der er fra dødsfaldet til boets typisk kan udleveres. Denne ventetid er normalt ca. 4-6 uger.

Hvis afdøde drev en virksomhed, hvor der er et større behov for en daglig ledelse, kan skifteretten med dags varsel udpege en midlertidig bobestyrer, der kan tage hånd om de mest nødvendige dispositioner, eksempelvis indkøb af foder i et landbrug, pasning af dyr, styring af virksomheder og ansatte m.v.

Den midlertidige bobestyrer udpeges normalt blandt de autoriserede bobestyrere, der er udpeget i afdødes retskreds.

Du må ikke fjerne og fordele indbo

Der er imidlertid ikke fundet behov for, at arvinger i ventetiden kan få juridisk lov til at disponere selv. Det betyder, at der hverken må fjernes eller fordeles indbo, ligesom der heller ikke må ske opsigelser af lejemål, uagtet at man kan nå det inden den første i en måned.

Dødsboet har med andre ord ingen retlig handleevne og alle dispositioner sker derfor på den enkelte arvings eget personlige ansvar.

Dette gælder også, selvom man som arving er blevet udpeget som boets kontaktperson. Der kan hverken laves aftaler, betales regninger for afdøde eller opsiges lejemål i ventetiden.

Årsagen til denne lidt strikse tilgang fra rettens side er, at ingen må udøve selvtægt og at der ikke er nogen, der bærer det juridiske ansvar på boets vegne, før boet er udleveret fra skifteretten side. Først på det tidspunkt dannes en såkaldt juridisk person, der er en selvstændig enhed der kan indgå aftaler.

Fuldmagt og fremtidsfuldmagt

I nogle tilfælde har afdøde oprettet en fuldmagt eller lavet en fremtidsfuldmagt.

Alle fuldmagter ophører juridisk med at gælde, når fuldmagtsgiveren afgår ved døden, så der kan heller ikke laves aftaler med baggrund i en fuldmagt.

Hvis man som arving har indgået en aftale om eksempelvis bistand fra en bedemand, hæfter man som arving selv for denne betaling, men kan anmelde et krav i dødsboet. Rimelige krav af denne art skal normalt betales forud for anden gæld.

Er man i tvivl om, hvad man må gøre som arving, kan man altid kontakte en erfaren dødsboadvokat og få råd og vejledning.