mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
erstatning erstatningsnævnet advokat

Erstatningsnævnet havde nær henlagt sagen – nu har klient fået 137.000 i erstatning

Efter at have vente mere end fire år på erstatning fra Erstatningsnævnet, skiftede skudoffer advokat. Så skete der noget.

I efteråret 2014 var en af vores klienter udsat for en skudepisode, hvor han blev ramt af mere end 30 hagl i kroppen.

Efter at have ventet i mere end fire år på erstatning fra Erstatningsnævnet hos sin tidligere advokat henvendte han sig til os, fordi han synes, at sagen var gået i hårdknude.

På dette tidspunkt, havde Erstatningsnævnet netop meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at vurderingen af det varige mén skulle afvente fjernelsen af de resterende hagl, som klienten havde i højre knæ/ben. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde derfor sat sagen i bero indtil haglene var fjernet.

Klienten havde dog samtidigt fået at vide af lægerne, at flere af haglene nok ville blive i kroppen resten af hans liv.

– Det gav absolut ingen mening af afvente fjernelsen af haglene, når min klient formentlig ville dø med dem i kroppen, og dermed aldrig få erstatning. Vi tog derfor kontakt til Erstatningsnævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med det samme og fremsendte dokumentation for, at haglene var blivende, så vi kunne komme videre i sagen, siger advokatfuldmægtig Katrine Nedergaard Paaske.

Endelig afklaring og erstatning

Klienten blev herefter sendt til speciallæge og i starten af juni 2020 vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at klientens varige mén skulle fastsættes til 15 %. Erstatningsnævnet var enige heri, og politiet udbetalte derfor 137.000,00 kroner i erstatning i juli måned.

– Da vi modtog afgørelsen var både min klient og jeg glade for, at han nu endelig kunne få den erstatning, som han havde ventet på i seks år. Erstatningsnævnet havde jo ellers oprindeligt meddelt, at de først ville træffe afgørelse, når haglene var ude at kroppen, slutter Katrine Nedergaard Paaske.