Fejlbehandling: Kender du dine rettigheder?

18. juli 2017
2 minutters læsetid
Tilbagebetaling til patienter - Patienterstatning

Har du været ude for en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, vil du som udgangspunkt have ret til erstatning fra ”Patienterstatningen”.

Mange er ikke klar over, hvilke rettigheder de har, hvis de er blevet fejlbehandlet i sundhedsvæsenet.

Det er efterhånden er 25 år siden, at der blev oprettet en offentlig erstatningsordning. Men der er stadig stor forvirring på området, fremgår af den nyeste meningsmåling fra Megafon for Patienterstatningen i perioden 11. maj til 16. maj 2017.

Her får du et overblik over reglerne.

Generelt er der tre muligheder, hvis du er utilfreds med den behandling, som du har fået i sundhedsvæsenet.

Ansøgning om erstatning

Først og fremmest har du mulighed for at søge om erstatning. Det kan du gøre, hvis du er kommet til skade i forbindelse med en behandling i sundhedsvæsenet.

Ønsker du at søge om erstatning, skal du henvende dig til ”Patienterstatningen”. Patienterstatningen er en offentlig myndighed. Det er derfor ikke et krav, at du selv har tegnet en forsikring eller lignende.

Klage over behandling

Ønsker du i stedet at klage over den behandling du har modtaget, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kan eksempelvis være, hvis du mener dine rettigheder er blevet tilsidesat, eller at en læge ikke har behandlet dig ordentligt.

Vælger du at klage over en bestemt person, vil du få mulighed for en samtale med den eller de personer, som har behandlet dig. Du har dog ikke mulighed for at få erstatning. Det kræver i stedet, at du også anmelder skaden til Patienterstatningen.

Indrapportering af en hændelse

Endelig har du mulighed for at indrapportere en hændelse, hvis du ikke mener, at den burde være sket. Det kan du eksempelvis gøre, hvis der er opstået en skade eller risiko for en skade.

Dette giver ikke mulighed for erstatning. Derimod kan du sikre dig, at sundhedsvæsenet lærer noget af fejlen.

Hvad skal jeg vælge?

Det kan være svært at finde ud af, hvilken mulighed man skal vælge. Det er derfor oftest en god idé, at tage kontakt til en professionel rådgiver.

Vi har mange års erfaring med behandlingsskader, og kan derfor hjælpe dig med at skabe klarhed over situationen.

Er du interesseret i at høre nærmere, er du altid velkommen til at kontakte os allerede i dag. Det er altid gratis at henvende sig til os og få foretaget en indledende telefonisk drøftelse af din sag.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    cross