mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Flere erhvervsmuskler til landbrugsafdelingen

Flere erhvervsmuskler til landbrugsafdelingen

Tendensen i det danske landbrug går fra det personlige ejerskab til nye ejerformer og selskabsstrukturer. Det kræver højt specialiseret juridisk rådgivning. Derfor har STORM Advokatfirma ansat den erfarne advokat Line Budolfsen.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Der bliver færre og færre heltidsbedrifter i dansk landbrug. De seneste tal fra Danmarks Statistik siger, at der ved udgangen af 2017 var 9177 konventionelle heltidslandbrug. I 2008 hed tallet 13182. Et fald på 4000 i løbet af kun ni år.

Flere erhvervsmuskler til landbrugsafdelingen

Samtidig med faldet i antallet af heltidsbedrifter, stiger produktionen i det danske landbrug. Det betyder at de tilbageværende landbrug bliver større og større, og i højere grad begynder at få samme selskabsstruktur, som i virksomheder inden for andre brancher.

– I min optik er der behov for at kigge på om det personlige ejerskab, man er glad for i landbruget, stadigvæk er vejen frem, eller bør man nu kigge på nye ejerformer, siger leder af landbrugsafdelingen i STORM Advokatfirma, Jens Axel Kruchov.

Hos STORM Advokatfirma ses generationsskiftet i landbruget som en virksomhedsoverdragelse i lighed med køb og salg af andre typer virksomheder. Netop derfor er den erfarne advokat Line Budolfsen hentet til afdelingen for landbrug.

– I og med at bedrifterne bliver større, bliver mulighederne for at drive dem i en form, som man kender fra alle andre erhverv nemmere. Det bliver også nemmere for bankerne at håndtere, især i takt med, at landmandens virksomhed får flere og flere fællestræk med andre erhvervsvirksomheder, siger Line Budolfsen.

Flere erhvervsmuskler til landbrugsafdelingen

Udover stor erfaring med køb og salg af virksomheder, også kaldet M&A, er erhvervsrådgivning og juridisk vurdering af kontrakter også blandt Line Budolfsens kernekompetencer.

Flere erhvervsmuskler til landbrugsafdelingen

– Line er ansat fordi hun er knivskarp på erhvervsjura. Hvor landbruget nok mere har tradition for at anvende generalistrådgivning, får vi i Line en specialist i at rådgive i at drive sin virksomhed med det rigtige juridiske setup. Det betyder eksempelvis, at man, som i andre dele af erhvervslivet, har orden i sine kontrakter og går juridisk til forhandlingerne, siger Jens Axel Kruchov.

Line Budolfsen glæder sig til at trække i arbejdstøjet og give værdifuld rådgivning til de mange landmænd, der står overfor enten et generationsskifte, en ændring i ejerformen af bedriften eller en gennemgang af kontrakterne.

– Jeg glæder mig til at være med til at synliggøre for landmændene, at der ligger en stor værdi i at være på forkant med de forskellige kontrakter og begynde eksempelvis at tænke i risikoafdækning på forhånd, og ikke først hvis det er gået galt, siger hun.

Her kan du læse mere om vores landbrugsrådgivning, generationsskifte og meget mere

Kontakt os på telefon 72 30 12 05 for en uforpligtende drøftelse af din situation.