mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Har du fået den optimale erstatning?

Har du fået den optimale erstatning?

Når man kommer til skade – hvad enten det er i arbejdstiden eller i fritiden – er man oftest berettiget til erstatning/godtgørelse for den skade, man pådrager sig. Hvis der er tale om en arbejdsskade, får man erstatning/godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringen, som ens arbejdsgiver har tegnet.  Hvis der er tale om en trafikskade, får man erstatning/godtgørelse fra modpartens ansvarsforsikringsselskab. Herudover kan man få erstatning/godtgørelse fra ens eget forsikringsselskab.

De fleste i Danmark har selv tegnet en ulykkesforsikring, og det er selvfølgelig en god idé at anmelde skaden til sit ulykkesforsikring. Det er vigtigt, at man sørger for at være omhyggelig med anmeldelsen af skaden til forsikringsselskabet. Man skal besvare mange spørgsmål om den skade, man har pådraget sig, og oftest slutter anmeldelsesskemaet af med, at man skal skrive under på, at forsikringsselskabet må indhente og videregive sociale og helbredsmæssige oplysninger.

Forsikringsselskabet vil herefter vurdere, om du er berettiget til erstatning/godtgørelse. Hvis du er berettiget, vil du herefter modtage selskabets tilbud, og ofte udbetaler de pengene med det samme.

Desværre oplever vi ofte, at der er tale om en erstatning/godtgørelse, der ligger langt under det, man er berettiget til.

Som skadelidt kan det være uoverskueligt at vurdere, om den ménprocent man har fået fastsat af selskabet, er den rigtige, og om samtlige gener, man har pådraget sig, er medtaget i vurderingen og dermed ménprocenten.

Det er derfor vigtigt, at du altid kontakter en advokat med speciale i personskadeerstatning for at få vurderet, om det er den rigtige og dermed optimale erstatning/godtgørelse, du har fået.

Hos STORM Advokatfirma har vi en personskadeafdeling, som består af et hold specialister, der alene beskæftiger sig med erstatning for personskader. Du kan altid kontakte vores specialister for at få en second opinion – dette endda hurtigt og gratis.