mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Skilsmisse og separation > Hvis julen ikke ender med at blive hjerternes fest….
Flere vil skilles efter sommerferien

Hvis julen ikke ender med at blive hjerternes fest….

Det er almindeligt kendt, at mange par vælger at gå fra hinanden efter højtiden er ovre og vi oplever hos Storm Advokatfirma, at en masse spørgsmål i den forbindelse melder sig.

Det kan dreje sig om spørgsmål om, hvor man skal henvende sig i forbindelse med en skilsmisse samt hvilke aftaler, man som ægtefæller kan indgå vedrørende deling af formuen.

Hvis man ønsker at blive separeret eller skilt er det Statsforvaltningen, man skal henvende sig til Man har altid ret til at blive separeret uanset om man er enige eller ej. Men man har mulighed for at blive skilt straks, hvis man er enige herom. Er dette ikke tilfældet, kan man blive skilt efter seks måneders separation. Er man enige om, at man ønsker skilsmisse, kan man blive skilt ved at indsende anmodning om skilsmisse via Statsforvaltning.dk. Er man ikke enige om at søge skilsmisse eller er man ikke enige om vilkåret om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, kan man søge om separation via Statsforvaltning.dk. Bliver man ikke enige om vilkåret eller ønsker den anden part ikke separation, bliver sagen videresendt til Retten, hvorefter en dommer vil tage stilling hertil. Det er efterhånden en meget begrænset gruppe, der kan være berettiget til et ægtefællebidrag og det kan derfor være relevant at spørge en advokat til råds herom, inden man søger om ægtefællebidrag i forbindelse med sin anmodning om separation eller skilsmisse til Statsforvaltningen.

Forskellen på separation og skilsmisse er, at man mens man er separeret ikke kan indgå nyt ægteskab. Det kræver at man er skilt. En separation vil derudover bortfalde, hvis man genoptager samlivet eller ikke flytter fra hinanden inden for ca. 3-4 måneder efter man er blevet separeret. Er man skilt og genoptager samlivet, vil man blive anset for ugifte samlevende. Arveretten mellem hinanden bortfalder ved såvel separation som skilsmisse.

Når man indgår et ægteskab, får man automatisk formuefællesskab, med mindre man opretter en ægtepagt, der bestemmer andet. At have formuefællesskab betyder blandt andet, at man i forbindelse med en skilsmisse eller separation skal dele formuen ligeligt, med mindre man kan blive enige om at aftale andet. Er man ikke enige om at fravige en ligedeling af formuen, skal de to bodele gøres op, hvorefter en positiv bodel skal deles med ægtefællen, mens gæld ikke deles med ægtefællen.

Spørgsmålet om deling af pensioner fylder ofte en del hos ægtefæller i forbindelse med en bodeling ved separation eller skilsmisse. Udgangspunktet er, at hver ægtefælle udtager egne pensioner, med mindre en af ægtefællerne har sparet mere op, end hvad der kan betegnes som rimeligt. Det vil sige, at man deler ”ikke rimelige” pensioner. Har ægteskabet varet under 5 år udtager hver egne pensioner uanset om de er rimelige eller ej. Derudover kan den måde ægtefællerne under samlivet har indrettet sig på begrunde, at der skal betales en kompensation til den af ægtefællerne med den mindste pensionsopsparing. Reglerne omkring deling af pensioner er komplekse og da de fleste midler ofte er bundet i pensionsordninger, er det relevant at søge juridisk rådgivning herom, såfremt man ikke kan nå til enighed om spørgsmålet. Også spørgsmålet om retten til boligen fylder meget, når man skal flytte fra hinanden. Bor man til leje, er det den af ægtefællerne, der står på lejekontrakten, der har ret til at blive boende i lejligheden, men det er også alene den af ægtefællerne, der står på lejekontrakten, der hæfter for betalingen af huslejen. Dette gælder uanset, om ægtefællerne har indgået en indbyrdes aftale om, at de skal dele udgifterne. Står begge ægtefæller på lejekontrakten vil man hæfte solidarisk for de økonomiske forpligtelser over for udlejer. Det vil sige, at hvis den ene ikke betaler, må den anden ægtefælle i første omgang sørge for afholdelse af hele udgiften. Derefter bliver der tale om et indbyrdes opgør om den økonomiske fordeling mellem ægtefællerne.

Bor man i ejerbolig afhænger det af, hvem der står som ejer på skødet, hvem der hæfter for de økonomiske forpligtelser vedrørende ejendommen. Selvom man har formuefællesskab i ægteskabet ejer man ikke nødvendigvis den faste ejendommen sammen, det afhænger altså af, hvem der formelt står registreret som ejer. Har ikke-ejer-ægtefællen ikke påtaget sig forpligtelser i forhold til lån i ejendommen eller lignende, kan denne fraflytte ejendommen og hæfter ikke for betaling af udgifter.

Hvis man vælger eller bliver nødt til at sælge ejendommen i forbindelse med separationen/skilsmissen og salget af ejendommen giver et underskud hæfter kun ejer-ægtefællen for gælden – alene. Giver ejendommen modsat et overskud, skal værdien deles med ikke-ejer-ægtefællen, hvis der er formuefællesskab.

Ejer man derimod ejendommen i lige sameje – altså begge ægtefæller står som ejere på skødet – hæfter man solidarisk for de økonomiske forpligtelser, ligesom overskud og underskud ved eventuelt salg af ejendommen, skal deles mellem ægtefællerne.

Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, der kan melde sig den første tid efter man har besluttet sig for, at man ikke længere vil leve sammen. Det kan derfor være relevant at kontakte en rådgiver i forløbet – herunder enten banken, en advokat eller revisor. Hos Storm Advokatfirma er det altid gratis at ringe til os for at få en uforpligtende samtale ligesom, der altid er mulighed for at ringe til os og booke et uforpligtende møde for at få en professionel juridisk vurdering af sagen.