mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Hvordan deles formuen ved skilsmisse?
Flere vil skilles efter sommerferien

Hvordan deles formuen ved skilsmisse?

Hvis man i sit ægteskabet har formuefællesskab, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse og deling, når man bliver separeret eller skilt.

Hvad er et fællesbo?

Et fællesbo er alt det ægtefællerne ejer på tidspunktet, hvor en af parterne indgiver en begæring om skilsmisse eller separation og det gælder både det man ejer i fællesskab og det man ejer hver for sig. Denne dato er også skæringsdato, hvis der kommer nye værdier til efter skæringen. Særeje er ikke omfattet af fællesboet. Hver ægtefælle tager sit særeje med sig. Der er ikke særeje i ret mange ægteskaber. Særeje oprettes ved en ægtepagt eller det kan være en arvelader, der har bestemt, at visse værdier er særeje.

Opgørelse af fællesboet

Hver ægtefælle skal opgøre sine aktiver (for eksempel fast ejendom, værdipapirer, bil, båd, evt. firma og indbo) og fratrække sin gæld. Resultatet kaldes ægtefællens bodel. Aktiver, der er købt i fællesskab, tages med i hver ægtefælles opgørelse med halvdelen til hver, medmindre der er aftalt et andet delingsforhold. Det samme angår den gæld, som begge ægtefæller hæfter for. Hvis en bodel er negativ betyder det at ægtefællen, skylder mere end vedkommende ejer. Der er således gæld tilbage, når værdierne er realiseret.

Deling

Når bodelene er gjort op, er der tre forskellige situationer, der alle skal behandles forskelligt. Det er afgørende for bodelingen, om bodelene er positive eller negative. 1. Begge bodele er positive 2. Den ene bodel er positiv og den anden negativ 3. Begge bodele er negative

Begge bodele giver overskud

Hvis begge bodele er positive lægger man de to bodele sammen og deler med 2. På den måde får man boslodden, som er den værdi hver ægtefælle skal have. Manden har en bodel på 100.000 kr. og hustruen en bodel på 400.000 kr. Det samlede bo er på 500.000 kr. og hver ægtefælles boslod udgør 250.000 kr. Manden har så krav på kr. 150.000 fra hustruen, hvorefter de hver har 250.000kr. En bodel giver overskud og en giver underskud. Hvis den ene ægtefælles bodel er positiv, mens den anden er negativ, skal kun den positive bodel deles. Det betyder samtidig, at den ægtefælle, der har den negative bodel ikke skal dele sin gæld med den anden ægtefælle.

Eksempel

Manden har en negativ bodel på 200.000 kr., mens hustruen har en positiv bodel på 150.000 kr. Hustruen må afgive halvdelen af sin bodel eller 75.000 kr. til manden, som stadig har kr. 125.000 i gæld.

Begge bodele giver underskud

Er begge bodele negative, skal der ikke ske nogen bodeling. Hver ægtefælle beholder sine egne aktiver og skal betale sin egen gæld.

Den praktiske deling

Som alt overvejende hovedregel beholder en ægtefælle sine egne aktiver, altså ting. Er værdien af en ægtefælles ting større end den pågældendes boslod, må den anden ægtefælle “nøjes med” at få forskellen udbetalt i kontanter, da hver ægtefælle har ret til at beholde egne ting. I relation til bodeling er der mange andre problemer, som du bør overveje, om du skal have en samtale med en advokat om. Der er skattemæssige forhold, som kan betyde meget i forhold til deling. Hvis man ikke kan blive enige om bodelingen, kan man også være nødt til at kontakte skifteretten for få hjælp hertil.