Hvornår betragtes en virksomhed som insolvent?
En virksomhed betragtes som insolvent i lovens forstand, når virksomheden ikke kan betale sine regninger til forfaldstid, og betalingsdygtigheden ikke blot er ganske kortvarig.
Det er afgørende er for vurderingen af, om en virksomhed er insolvent eller ej, er derfor likviditeten og ikke virksomhedens egenkapital. En virksomhed kan godt være insolvent i lovens forstand, dvs. illikvid, samtidig med at virksomheden har en positiv egenkapital, dvs. værdien af virksomhedens aktiver overstiger dens passiver.
Hvilke finansielle indikatorer skal man være opmærksom på?
Som virksomhedsejer skal man i forbindelse med tilrettelæggelsen af driften og økonomistyring være opmærksom på, om virksomheden aktuelt eller i nær fremtid befinder sig i en økonomisk krise.
Nogle af de objektive indikatorer på at virksomheden er i økonomiske vanskeligheder, kan f.eks. være:
- at moms og skatter ikke afregnes til tiden
- at regningerne sorteres og ikke betales til tiden
- at medarbejderne ikke modtager løn til tiden
- at virksomhedens omsætning er faldende
- at trækket på kassekreditten øges
- at indtjeningen falder
- at bank og øvrige långivere forstærker sine sikkerheder
- at revisor i sin påtegning af årsrapporten udtrykker bekymring om den forsatte drift
Hvad er mine juridiske forpligtelser som direktør eller bestyrelsesmedlem i tilfælde af insolvens?
Ledelsen af et selskab udgøres af en direktion og eventuelt en bestyrelse. Opgavebeskrivelsen og ansvarsfordelingen for bestyrelsen og direktionen bestemmes konkret i f.eks. forretningsorden, interne handlingsplaner samt i selskabsloven, hvoraf yderligere pligter følger. I et selskab uden bestyrelse, er direktøren ansvarlig for de opgaver, som ellers skal håndteres af bestyrelsen.
Som bestyrelse (eller direktør i et selskab uden bestyrelse) er man bl.a. forpligtet til at kontrollere, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at opfylde de nuværende og fremtidige gældsforpligtelser, efterhånden som de forfalder. Der er ligeledes en pligt til at sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.
Hvad er processen ved insolvens?
Hvis du har konstateret, at din virksomhed er insolvent, har du pligt til at bringe virksomhedens drift til ophør. Dette sker ved indlevering af en
konkursbegæring. Begæringen indleveres til skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden har adresse. Det er en forudsætning for, at skifteretten kan behandle begæringen, at virksomheden selv eller en tredjemand stiller sikkerhed for omkostningerne ved konkursboets behandling. Sikkerhedsstillelsen fastsættes typisk til kr. 30.000-40.000, men er der virksomhedspant i virksomhedens aktiver, udgør sikkerhedsstillelsen kr. 15.000. På samme måde kan en kreditor indgive en konkursbegæring, hvis kreditor ikke modtager sin betaling til tiden.
Hvis virksomheden er drevet i selskabsform, er det alene selskabet, som tages under konkursbehandling. Er virksomheden drevet i personlig regi, eksempelvis som en enkeltmandsvirksomhed, er det den fysiske person, som tages under konkursbehandling.
Hvem kan vejlede mig, før jeg træffer beslutning?
Hvis din virksomhed er i økonomiske vanskeligheder, bør du kontakte en advokat, der er specialist i insolvens, der kan rådgive om handlemulighederne i virksomhedens aktuelle situation. Det er yderst vigtigt, at alle løsningsmuligheder er overvejet, inden virksomheden begæres
konkurs, herunder bl.a. mulighederne for yderligere kreditfacilitet, salg, rekonstruktionsbehandling mv.
Hvad er de juridiske trin i processen?
Når skifteretten modtager en konkursbegæring fra virksomheden eller fra en af virksomhedens kreditorer, indkalder skifteretten til et møde, hvor begæringen skal behandles, og hvor det skal påses om betingelserne for at afsige konkursdekret er opfyldt, herunder særligt om virksomheden er insolvent.
Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, udpeger skifteretten samtidig en kurator, der skal varetage behandlingen af konkursboet. Se mere om
kurators opgaver her
Er virksomheden et selskab, f.eks. et A/S eller ApS, symboliserer konkursdekretet selskabets endestation. Kurator overtager ledelsen af selskabet og selskabets tidligere ledelse er afskåret fra at disponere på selskabets vegne. Er virksomheden drevet som en enkeltmandsvirksomhed, er det den fysiske person bag virksomheden, som tages under konkursbehandling. I den situation omfatter konkursen alt hvad virksomheden og den fysiske person ejede på tidspunktet for konkursens indtræden, dvs. også den private bolig, bil og private opsparing i banken.
Uanset virksomhedsformen er det kurators opgave at sikre værdierne og sørge for, at aktiverne sælges bedst muligt. Kurator skal hurtigt afgøre, om konkursboet skal drive virksomheden videre i en periode frem til salg, eller om virksomheden skal indstille driften.
Sideløbende med kurators sikring af virksomhedens værdier, sender kurator meddelelse om virksomhedens konkurs til de kreditorer, som kurator er bekendt med. Konkursen offentliggøres også i
Statstidende.
Overskuddet fra kurators salg af værdierne skal fordeles ligeligt mellem virksomhedens panthavere og de øvrige kreditorer ved konkursboets afslutning.
Som en del af konkursboets behandling skal kurator altid undersøge, om der er grundlag for at rejse et erstatningskrav mod ledelsen, om der er grundlag for pålæg af konkurskarantæne samt om der i tiden op til konkursens indtræden er rådet over selskabets midler på en måde, som giver anledning til omstødelseskrav.
Kurator skal som led i afslutningen af konkursboet udarbejde et regnskab over boets aktiver og passiver, der skal godkendes af skifteretten.
Hvordan kommunikerer man bedst en konkurs til offentligheden og virksomhedens kunder?
Når skifteretten har afsagt dekret, indrykkes der samtidigt en annonce i Statstidende med oplysning om navn og CVR-nr. for den konkursramte virksomhed samt oplysning om, hvem der er udpeget som kurator. Kurator sender i forbindelse hermed en meddelelse til de kendte kreditorer i virksomheden med opfordring til at anmelde tilgodehavende over for boet, ligesom kurator orienterer virksomhedens medarbejdere.
Når en virksomhed tages under konkursbehandling, vil det efter kort tid være kendt i branchen og blandt virksomhedens kunder. Derfor har mange virksomhedsejere et ønske om selv at bidrage til offentliggørelsen, evt. via sociale medier, interviews eller ved en pressemeddelelse. Selskabets ledelse har derfor mulighed for i samråd med kurator, at lægge en strategi for offentliggørelsen.
Hvordan vil en konkurs påvirke virksomhedens leverandører?
En konkurs vil påvirke virksomhedens leverandører på flere måder. For det første vil leverandøren ikke opnå betaling af sit tilgodehavende, medmindre der er aftalt en gyldig sikkerhed. Leverandøren er derfor henvist til at anmelde sit tilgodehavende i konkursboet og afvente, om der bliver midler i boet til udlodning af dividende. Hvis konkursboet for en periode viderefører driften af virksomheden, og i den forbindelse bestiller varer eller ydelser hos leverandøren, er konkursboet forpligtet til også at betale for de varer eller ydelser, som konkursboet har bestilt.
Hvilke rettigheder har leverandører i tilfælde af en kundes konkurs?
Som leverandør til en konkursramt virksomhed skal man først og fremmest undersøge, om der foreligger et udestående for varer eller ydelser, som er leveret før konkursens indtræden. Hvis det er tilfældet, kan kravet anmeldes over for konkursboet. Kravets status i konkursboet afhænger af, hvilken aftale der lavet med den konkursramte virksomhed, herunder om f.eks. varer er solgt med gyldigt ejendoms- eller konsignationsforbehold eller lignende sikkerhed. Er der ingen særlig aftale er leverandøren henvist til at anmelde sit tilgodehavende opgjort pr. dekretdagen, og må afvente om der er midler i boet til udlodning af dividende. Der gælder ingen almindelig ret til at tilbagetage ubetalte varer. Hvis man ikke opnår dækning af sit tilgodehavende, er det muligt at søge fradrag for momsen af det tabte tilgodehavende.