mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Jobopslag > Stud. jur. til fast ejendom

Stud. jur. til fast ejendom

Hos STORM Advokatfirma er vores medarbejdere i høj grad unikke ressourcer, som tilsammen udgør en utrolig stærk enhed. Vi værner om hinanden. Vi gør derfor en stor indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, og det ligger os meget på sinde løbende at arbejde med at udvikle både mennesker men også organisationens kultur, idet vi betragter udvikling som en rejse, vi er på sammen. På den måde virkeliggør vi vores vision om at være det advokatfirma, der skaber mest succes for vores kunder, og sætter standarden for fremsynet rådgivning. Nu har du muligheden for at komme med på rejsen. Du bliver tilknyttet afdelingen for fast ejendom, hvor du bliver en medspiller for udarbejdelse af diverse opgaver i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.

”Når der er travlt, og tingene skal gå hurtigt, er det dejligt, at vi er en arbejdsplads, hvor vi
løfter i flok.”

Stud. jur. til fast ejendom

I stillingen som stud. jur. vil du arbejde med:

• Oprettelse af servicesager
• Oprettelse af skøder
• Udkast til refusionsopgørelser
• Oprettelser af handler
• Arbejde for advokat og fuldmægtig i fast ejendom

Din profil

Det er en forudsætning, at du har en god teoretisk ballast og som minimum studerer på 5. semester.

Du arbejder ansvarsbevidst og struktureret, og samtidig bevarer en høj grad af grundighed og kvalitet i opgaveløsningen. Du skal have en kunde- og serviceorienteret profil, idet der vil være direkte kontakt med mægler. Dertil er det vigtigt, at du er fleksibel i forhold til arbejdstiden.

Kontoret benytter Unik Advosys, hvorfor kendskab hertil vil blive anset som en fordel.

Du tilbydes

Et udfordrende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med en klar vækststrategi. Du vil indgå i et velfungerende team bestående af behagelige, engagerede og kompetente kolleger.

Hos STORM Advokatfirma betragter vi vores medarbejdere som unikke ressourcer og gør en stor indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. Samtidig stiller vi store krav til hver enkelt medarbejder med hensyn til ansvar, engagement, fleksibilitet og initiativ.

Ansøgning

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Få yderligere information om STORM Advokatfirma her, eller kontakt HR Manager Cille Bøgeskov Madsen på 72 30 12 05 for yderligere informationer om stillingen.

Ansøgning, CV og studiejournal sendes til job@stormadvokatfirma.dk