mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Retssager og konfliktløsning > STORM Advokatfirma lancerer fast pris-koncept i retssager

STORM Advokatfirma lancerer fast pris-koncept i retssager

Som et af de første advokatfirmaer i landet tilbyder STORM Advokatfirma nu en fast pris for at føre en sag ved domstolene. 

Det menes at, mange danske virksomheder aldrig får prøvet deres sag ved domstolene. Alene fordi sagsomkostningerne kan vise sig langt at overstige det, man forventeligt vil kunne få ud af at vinde sagen. Derfor opgives alt for mange sager på forhånd.

Det gør STORM Advokatfirma nu op med. Ved at indføre et fast pris-koncept, giver advokatfirmaet nu virksomheder og myndigheder et reelt, økonomisk grundlag at træffe beslutningen på.

– Vi er overbeviste om, at vi med vores koncept kan hjælpe mange virksomheder og myndigheder med at få prøvet deres sag. Noget mange ikke har haft mulighed for eller lyst til før på grund af den store økonomiske usikkerhed, der kan være forbundet med at føre en sag ved domstolene, siger tidligere dommerfuldmægtig ved domstolene, advokat Maria Porsborg

Et yderligere tiltag i advokatfirmaets fast pris-koncept er, at man gratis og uforpligtende får et indledende møde og efterfølgende en vurdering af sagens akter, før man bliver præsenteret for omkostningerne ved at føre sagen. Det er blandt andre advokat Maria Porsborg, der vurderer sagerne, inden der i samråd med klienten træffes en afgørelse om sagen skal føres eller ej.

– Dermed har vi fjernet den helt store usikkerhed hos sagsøger. Afgørelsen skal ikke længere træffes på et løst grundlag eller en direkte frygt for størrelsen af sagens omkostninger, siger Maria Porsborg.

Helt konkret vil klienten blive præsenteret for to priser. Hvis sagen føres og vindes er der en, på forhånd kendt omkostning. Hvis sagen føres og tabes, er der en anden på forhånd kendt omkostning.

– Det er med andre ord de to tal, vores klient skal træffe en afgørelse ud fra. Skal sagen føres eller ej? Bliver man først præsenteret for de to priser, er det fordi vi tror på, at sagen kan vindes, siger Maria Porsborg.

Læs mere om fast pris-konceptet

Kontakt os allerede i dag på telefon 72 30 12 05 hvis du overvejer at få prøvet din sag ved domstolene, og gerne vil kende de økonomiske omkostninger på forhånd.