mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Medarbejderprofil: Charlotte Marie Schmidt Christensen

Medarbejderprofil: Charlotte Marie Schmidt Christensen

Hos STORM Advokatfirma er arbejdet ofte en holdindsats. Men, intet hold uden dygtige spillere. Den enkelte medarbejder er nemlig alfa og omega for at arbejdet bliver udført hurtigt og professionelt. Hos STORM er alle medarbejdere vigtige spillere på holdet.

Her kan du møde Charlotte Marie Schmidt Christensen, der er advokat.

Hvad laver du hos STORM?

Charlotte er advokat i afdelingen for erstatning og personskade.

– Her hjælper vi skadelidte med at få den erstatning, de er berettiget til, hvis de har været udsat for en ulykke, siger Charlotte.

Hvorfor har du valgt at arbejde hos STORM?

Charlotte har været med fra dag ét i STORM Advokatfirmas historie.

– Jeg arbejdede et andet sted, men fik mulighed for at blive ansat hos STORM Advokatfirma, da virksomheden startede op. Det er spændende at være med til at udvikle noget nyt. Vi, i STORM, ville noget andet, og gøre tingene på en anden måde, siger hun.

Kan du beskrive STORM med tre ord?

Nytænkende, udvikling og effektivitet er de tre ord, som Charlotte finder beskrivende for STORM Advokatfirma.

– Vi overvejer hele tiden om vi kan gøre tingene på en anden måde. Vi er i udvikling og det går meget stærkt, men vi er effektive og ikke mindst tilgængelige. Vores klienter venter længe nok på andre parter i sagen, så de skal ikke vente mere end højst nødvendigt på os også, uddyber hun.

Hvordan vil du beskrive kulturen hos STORM?

Siden Charlotte begyndte hos STORM Advokatfirma, er organisationen blevet større, men det har ikke ændret ved de værdier, som virksomheden er bygget på.

– Jeg er glad for at man stadig bifalder, at man laver frivilligt arbejde og at virksomheden involverer sig i for eksempel etableringen af Små job med mening, siger Charlotte.

Hun synes ikke, der er så langt fra tanke til handling. Selvom STORM er blevet en stor organisation, bliver man ikke fanget i den fælde, at “nu gør vi sådan, fordi det har vi altid gjort”.

– Det arbejder vi med at lade være med. Vi er ikke et konservativt advokatfirma, og det skal vi holde fast i. Kolleger imellem er der dannet mange venskaber og vi har det sjovt. Det skal vi have, og det er der også plads til. Jeg har fået mange gode venner her, som jeg ses med i andre private sammenhænge. Det tror jeg skyldes kulturen i STORM, siger Charlotte.

Besøg Charlottes medarbejderprofil her, hvor du også finder hendes kontaktoplysninger.