mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Interne nyheder > Medarbejderprofil: Line Boye Pedersen
line boye pedersen

Medarbejderprofil: Line Boye Pedersen

Hos STORM Advokatfirma er arbejdet ofte en holdindsats. Men, intet hold uden dygtige spillere. Den enkelte medarbejder er nemlig alfa og omega for at arbejdet bliver udført hurtigt og professionelt. Hos STORM er alle medarbejdere vigtige spillere på holdet.

Her kan du møde Line Boye Pedersen, der er sagsbehandler.

Hvad laver du hos STORM?

Line Boye Pedersen blev ansat i personskadeteamet i april 2018. Her arbejder hun som sagsbehandler.

– Jeg arbejder som sagsbehandler i Storms afdeling for personskadesager. Mit arbejder indbefatter tæt kontakt til afdelingens klienter, korrespondance til de involverede parter samt selvstændig sagsbehandling, siger Line og fortsætter:

– Derudover er jeg superbruger i vores it-programmer, hvor jeg bl.a. vedligeholder og udfærdiger paradigmer.

Hvorfor har du valgt at arbejde hos STORM?

– Jeg sad i en stilling, der var blevet nedlagt, og så jobopslaget som jeg skyndte mig at søge. Også fordi jeg godt kan lide området og har siddet med det før. Jeg vidste godt hvem STORM var, og tænkte at det kunne være spændende at komme ind i en virksomhed, der er i udvikling, siger Line Boye Pedersen.

Kan du beskrive STORM med tre ord?

Line bruger tre ord sat sammen i en sætning, til at beskrive STORM med.

– Hurtigt voksende virksomhed. Jeg har vidst hvem STORM er fra dag ét, og har kunnet følge med i at virksomheden er vokset hurtigt og er blevet stor, siger hun.

Hvordan vil du beskrive kulturen hos STORM?

I STORM Advokatfirma er der meget åben kultur, med kort afstand mellem ansat og ledelse, og en god stemning, mener Line Boye Pedersen.

– Her er der tid til grin. Men også plads til fordybelse, hvis man har brug for det. Jeg synes, at det vigtigt, at der er plads til grin på en arbejdsplads, for så går dagene meget nemmere. Hvis man har en god stemning på arbejdspladsen, så er man ikke bange for at gå til en, hvis man har problemer eller har brug for hjælp. Sådan er det her, siger Line.

Line har, som nævnt, været ansat siden april 2018, og har derfor oplevet, hvad kulturen i STORM Advokatfirma betyder for den enkelte medarbejder. Hun pendler hver dag fra Randers til Aalborg, og det kan være en trafikal udfordring.

– Der er stor fleksibilitet her. For eksempel, når det gælder arbejdstider. Jeg bor i Randers og kunne efter den første måned med meget trafik, få lov til at ændre mine mødetider sådan, at jeg nu undgår trafikkøerne, siger hun.

Besøg Lines medarbejderprofil her, hvor du også finder hendes kontaktoplysninger.