mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Medarbejderprofil: Torben From

Medarbejderprofil: Torben From

Hos STORM Advokatfirma er arbejdet ofte en holdindsats. Men, intet hold uden dygtige spillere. Den enkelte medarbejder er nemlig alfa og omega for at arbejdet bliver udført hurtigt og professionelt. Hos STORM er alle medarbejdere vigtige spillere på holdet.

Her kan du møde Torben From, der er advokat.

Hvad laver du hos STORM?

– Jeg er advokat og beskæftiger mig med ansættelses- og arbejdsret, personskadesager og retssager. Derudover er jeg uddannet mediator, så jeg kan være med til at løse en eller anden aktuel konflikt så hurtigt, billigt og først og fremmest så konstruktivt som muligt, fortæller Torben.

Hvorfor har du valgt at arbejde hos STORM?

– Jeg valgte STORM meget målrettet ud fra, at det er en af de advokatvirksomheder, der er meget let at få øje på i branchen. Da jeg fik øje på virksomheden, var det jeg så, så inspirerende at jeg vidste, at det måtte jeg prøve, siger Torben og slår fast:

– Det har overgået selv mine bedste forventninger. Det er så spændende et miljø, at være en del af. Uanset om man taler med ledelse, advokater, advokatsekretærer og andre personalegrupper. Alle er engagerede. Det er så tydeligt at mærke, at vi alle sammen er en del af et fællesskab, der er sammen om at skabe de bedst mulige løsninger.

Kan du beskrive STORM med tre ord?

Torben beskriver STORM med ordene nytænkende, spændende og engageret, og uddyber:

– Nytænkende, fordi at vi her ikke sætter en eller anden lang proces i gang, for at undersøge om vi muligvis kan skabe bedre resultater for vores klienter. Her prøver vi, og så udveksler vi erfaringer omkring, hvad det er der virker. Spændende, fordi de klienter, der vælger os, typisk er nogen der har det samme ønske, som vi har, om udvikling og konstruktive og gode løsninger. Engageret, særlig fordi det er så tydeligt, at det ikke bare er ledelsen, men hver enkelt medarbejder, der er her for at skabe resultater.

Hvordan vil du beskrive kulturen hos STORM?

– Jeg har oplevet kulturen som anderledes, på den positive måde. Her er vi sammen om at skabe de bedst mulige resultater for vores klienter. Vi sidder ikke bare på hvert vores kontor og arbejder i hver vores retning. Vi arbejder sammen om den samme retning. Det betyder ufatteligt meget for mig, at man kan lide hinanden og lide at samarbejde, siger Torben From.

Som andre virksomheder har STORM Advokatfirma et sæt af værdier, som er en del af virksomhedens DNA.

– Hos STORM er vores værdier noget vi taler om, og noget vi gør noget ved, hver eneste dag. Det er en kultur, som jeg er stolt af at være en del af, siger Torben og slår fast:

– Siden jeg var ung soldat, har det være grundlæggende for mig, at man er et hold og kan stole på hinanden. Det har jeg genfundet her hos STORM.

Besøg Torbens medarbejderprofil her, hvor du også finder hans kontaktoplysninger.