Vi er STORM
Pludselig står du der. Du er havnet i en situation, hvor du har brug for en advokat. Spørgsmålene hober sig op og du er måske i tvivl om, om det overhovedet er nødvendigt med en advokat. Svaret er ja. Du har brug for en advokat. En advokat, der kan vurdere din situation ud fra erfaring og ekspertise i netop det område, din sag hører under.
Vi møder hver dag mennesker der står i en situation, hvor de har brug for en advokat. Både i privatlivet og i erhvervslivet. Vi er altid klar til at hjælpe dem.
Du finder erfarne og kompetente advokater og sagsbehandlere hos STORM Advokatfirma. De er klar til at tage sig af din sag fra start til slut. Vi har base i Aalborg, men er landsdækkende.
Vores vision
STORM Advokatfirma skaber mest succes for dig – og sætter standarden for fremsynet rådgivning.
Vores mission
STORM rådgiver i og løser krævende eller kritiske juridiske problemstillinger for både virksomheder og udvalgte private kunder, som ønsker helhedsorienterede leverancer.
Kundernes forventninger overstiges gennem nærvær, faglig dygtighed og handlekraft.
Task Force
Er din opgave omfattende og krævende, samler vi hurtigt en task force med højt specialiserede folk fra alle relevante afdelinger. Det er din garanti for det størst mulige fokus på din sag.
Kernekompetencer
I vores hurtige og saglige sagsbehandling kan du tydeligt mærke, at handlekraft er vores kernekompetence og nærvær vores mærkesag. Den endelige løsning for dig skal mere end blot løse dine problemer og udfordringer. Den skal sikre, at du kommer bedst muligt videre.
Vi er STORM
Vi hedder STORM, fordi navnet indeholder lige præcis det, vi står for. Kraft og styrke. Vi lægger kraft og styrke i hver eneste sag.
STORM Advokatfirma er etableret af de tre partnere Shapol N. Enggaard, Rune Hyllested og Jens Axel Kruchov. Mikkel Anker Pedersen og Anders Munk Zacho er i dag associerede partnere.

STORM etablerer Advisory board
STORM Advokatfirma har hele tiden fokus på nye tiltag, der kan skabe merværdi for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Nu etablerer partnerkredsen bestående af advokat Shapol N. Enggard, advokat Jens Axel Kruchov samt administrerende partner og advokat Rune Hyllested et Advisory board sammen med de to kendte erhvervsprofiler Mikael Vest og Michael Kaalund som medlemmer.
Det nye Advisory board skal ifølge Rune Hyllested være med til at disrupte advokatbranchen yderligere:
– Advokatbranchen står over for nogle ret massive forandringer. Digitale tjenester kommer til at erstatte en del af advokatens arbejde, og samtidig er branchen under pres fra andre sektorer. Derfor er det nødvendigt at gå nye veje og lære af andre brancher, som allerede har omstillet sig, forklarer administrerende partner og advokat Rune Hyllested.
Formand for det nye Advisory board bliver strategisk rådgiver og partner Mikael Vest fra Vinderstrategi A/S og forfatter til Danmarks bedst sælgende strategibog ”Strategi i vindervirksomheder”. Mikael Vest har mange års erfaring med at rådgive om vækststrategi og –eksekvering og sidder i dag i en lang række bestyrelser. Han har i flere år fungeret som rådgiver for STORM Advokatfirma og ser et stort potentiale i det nye Advisory board:
– STORM Advokatfirma har den helt rigtige platform at vækste ud fra. Det er en forholdsvis ung advokatvirksomhed, der er præget af moderne tænkende advokater og et dynamisk team som gerne vil udvikle sig. Virksomheden har fremtiden foran sig, siger han og fortsætter: – Det nye Advisory board vil i praksis kunne bidrage som en bestyrelse med en effektiv struktur og opfølgning samt en tæt kontakt mellem mig som formand og Rune som direktør. Dog er det vigtigste konstant at udfordre ambitionsniveauet og være med til at drive en vækstcase. Vi skal med andre ord konstant spille hinanden bedre, og vi er allerede gået i gang med at forme en ny, ambitiøs vinderstrategi.
Udover Mikael Vest og de tre partnere bliver Michael Kaalund også medlem af STORMs Advisory board. Michael Kaalund skal først og fremmest bidrage med sin viden og erfaring med økonomi og IT:
– STORM Advokatfirma har formået at skabe succes via sin fremsynede og modige tilgang til et ellers konservativt fag, og jeg går ind i arbejdet med en forventning om, at vi ved fælles hjælp kan nå endnu længere. Fremtiden tilhører de virksomheder, der har skalerbare processer og teknologier, og hvis du ikke er agil, så bliver du hurtigt overhalet af andre virksomheder, der er det, siger han.
Michael Kaalund er til daglig Økonomidirektør hos Haarslev Industries og besidder flere bestyrelsesposter. Han skal først og fremmest bidrage med sin finansielle viden, men har også god erfaring med digitale forandringsprocesser.
STORM er flyttet i Fronthuset
Det var med stor glæde og forventning at vores nye domicil ”Fronthuset” blev taget i brug d. 4. juli 2016.

Fronthuset er et 7.000 kvadratmeter stort erhvervsbyggeri i syv etager på den såkaldte ”Eternitgrund” i Aalborg, hvor Dansk Eternit (i dag Cembrit) tidligere havde produktion og lager. Eternitgrunden er Aalborgs største byudviklingsområde, og bygningen opføres af entreprenørvirksomheden Søren Enggaard A/S.
Bygningen er tegnet af KPF Arkitekter og har en meget synlig placering ved Aalborgs måske største trafikale knudepunkt, nemlig på den attraktive beliggenhed på hjørnet af Østre Allé og Sønderbro.
De øverste etager bliver hjem for STORM Advokatfirma:
– Med Fronthuset har vi en god mulighed for at samle vores aktiviteter på én af Aalborgs mest fremtrædende adresser. Vi har en klar strategi inden for vores seks specialeområder og glæder os til at fortsætte vores momentum i de nye lokaler, siger administrerende partner og advokat i Storm Advokatfirma, Rune Hyllested, og fortsætter:
– Vi vil desuden være en af branchens foretrukne arbejdspladser. Det giver tilfredse medarbejdere, der igen resulterer i tilfredse kunder, og med de nye lokaler kan vi indrette os præcist, som vi gerne vil, til fordel for både medarbejdere og kunder.
Fronthuset består af syv etager samt kælder. Sidstnævnte er hjemsted for en avanceret grundvandsteknik, der sikrer en CO2-neutral køling af hele huset.