Advokat til patientskader

Anmeldelsesfrist og forældelse ved patientskader

Det er vigtigt at være opmærksom på, at anmeldelse af din patientskade skal ske senest 3 år fra det tidspunkt, hvor du fik eller burde have fået kendskab til, at der er sket en skade.

Udover den 3-årige anmeldelsesfrist gælder der på patientskadeområdet en forældelsesfrist på 10 år. Fristen er absolut, hvilket medfører, at sagen afvises, selvom du først mere end 10 år efter skaden bliver opmærksom på, at der er sket en skade. 

Når skaden er anmeldt, da vil Patienterstatningen påbegynde sagens behandling, som indebærer indhentning af lægeligt materiale fra de forskellige behandlingssteder, ligesom Patienterstatningen eventuelt vil bede dig om oplysninger.

For at sikre en korrekt og smidig sagsbehandling er det vigtigt, at anmeldelsesblanketten er korrekt udfyldt.

Såfremt Patienterstatningen anerkender, at der er sket en behandlingsskade, da vil Patienterstatningen tage stilling til, om du er berettiget til erstatning og godtgørelse. Du vil alene være berettiget til erstatning og godtgørelse som følge af den anerkendte merskade – det vil sige, at du ikke får erstatning for grundlidelsen (årsagen til undersøgelse og/eller behandling).

Er der grundlag for at anmelde en patientskade?

Patientskadesager omfatter skader, som du påfører i forbindelse med en undersøgelse eller behandling. Du kan være berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor:

  •  En erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden dermed ville være undgået (specialistreglen).
  •  Der er tale om komplikationer, der ganske vist ikke kunne være undgået, men som er sjældne og overstiger, hvad du som patient med rimelighed bør tåle (rimelighedsreglen).
  •  Skaden er opstået som følge af svigt i medicinsk udstyr (apparaturreglen).

Det er Patienterstatningen, der afgør, hvorvidt en skade er omfattet af loven eller ej. En afgørelse fra Patienterstatningen kan påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Hvis der er grundlag for at anmelde en patientskade, da kan det gøres digitalt på Patienterstatningens hjemmeside eller ved fremsendelse af anmeldelsesblanket.

Klage over en afgørelse

Du kan altid klage over Patienterstatningens afgørelser, hvis du enten ikke har fået tilkendt erstatning, eller hvis du mener, at en tilkendt erstatning er for lille.

En klage skal indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Fristen for at klage over en afgørelse fra Patienterstatningen er 1 måned.

Ankenævnet for Patienterstatningen tager stilling til klage og vil i de fleste tilfælde forelægge sagen for en intern ansat lægekonsulent. Ankenævnet for Patienterstatningen har i forbindelse med sagens behandling adgang til alle de sagsakter, som Patienterstatningen har indhentet.

Såfremt du ikke er tilfreds med afgørelsen fra Ankenævnet for Patienterstatningen, kan sagen indbringes for domstolene. Fristen herfor er 6 måneder.

Typer af erstatning ved patientskade

Der findes forskellige typer erstatning, hvis du er blevet ramt af en patientskade, som du kan læse mere om her:
  • Helbredelsesudgifter og andet tab

    I denne kategori kan du fx få dækket udgifter til nødvendig behandling i form af medicin, fysioterapi, kiropraktik og psykologsamtaler.

    Læs mere
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

    Tabte lønindtægter som følge af patientskaden erstattes, indtil du igen kan begynde at arbejde – eller det er muligt at vurdere din fremtidige erhvervsevne.

    Læs mere
  • Godtgørelse for svie og smerte

    Forlænges din sygemeldingsperiode som følge af patientskaden, kan du få godtgjort en fast skattefri takst pr. dag – godtgørelse for svie og smerte. Det er også i nogle tilfælde muligt at få godtgørelse for svie og smerte, selvom du alene er deltidssygemeldt. Taksten reguleres én gang om året.

    Læs mere
  • Godtgørelse for varigt mén

    Varigt mén betyder, at en skade ikke kan helbredes. I de tilfælde er du berettiget til en skattefri godtgørelse, der fastsættes på baggrund af din såkaldte ménprocent. Ménprocenten vurderes ud fra omfanget af dine gener som følge af patientskaden.

    Læs mere
  • Erstatning for tab af erhvervsevne

    Har skaden medført en varig nedsættelse af din evne til at arbejde, kan du få erstatning med udgangspunkt i din årsløn inden skaden og det procentvise tab af erhvervsevne. Denne erstatning udgør som regel den største del af den samlede erstatningssum.

    Læs mere
  • Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb

    Er du i den ulykkelige situation, at du har mistet en ægtefælle eller samlever som følge af en patientskade, har du som efterladt krav på erstatning for tab af forsørger. Samtidig kan du få et overgangsbeløb til dækning af begravelsesudgifter. Retten til erstatning gælder også eventuelle børn under 18 år.

    Forældre, der mister et barn på grund af en skade i forbindelse med behandling eller på grund af bivirkninger efter et lægemiddel, kan være berettiget til en godtgørelse.

    Læs mere

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Charlotte Marie Schmidt Christensen
    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    cross