mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 - vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Nyheder



Nye regler om syn og skøn på vej

Fra juli i år kommer der ændringer i retsplejeloven, der bl.a. har betydning for en række af reglerne om syn og skøn. Advokat Maria Porsborg gennemgår her de væsentligste ændringer.

Retsplejeloven er blevet ændret, og det betyder, at der efter den 1. juli 2017 er en udvidet adgang for parterne i en retssag til at anvende sagkyndige som led i bevisførelsen. Med den nye lov ændres en række af reglerne om syn og skøn, sådan at der blandt andet indføres mulighed for anvendelse af to eller flere skønsmænd med samme faglige baggrund. Derudover bliver der med de nye regler bedre mulighed for, at der kan udmeldes nyt syn og skøn over den samme genstand.

Da skønserklæringer ofte har en meget stor bevismæssig vægt, er det væsentligt, at man allerede fra starten af en sag er opmærksom på, om man ønsker syn og skøn, og om det kan være en fordel, hvis der bliver udmeldt mere end én skønsmand.


Reglerne træder i kraft

Folketinget har vedtaget nye regler om syn og skøn ved lov nr. 1725 af 27. december 2016 med ikrafttræden den 1. juli 2017. Loven er udarbejdet efter retsplejerådets Betænkning nr. 1558, Reform af den civile retspleje IX, sagkyndigbevisførelse m.v., som blev afgivet i marts 2016


Hvad er et syn og skøn?

Syn og skøn anvendes som bevis i række forskellige sager, hvis en eller begge parter ønsker det. Syn og skøn foregår ved, at man anmoder en skønsmand (fagperson) om at besvare nogle spørgsmål, som er udarbejdet af parterne i sagen og godkendt af retten. Retten vurderer, om spørgsmålene er neutrale, klare og relevante i forhold til sagen, og hvis retten vurderer, at dette ikke er tilfældet, kan retten nægte parterne at stille det/de pågældende spørgsmål. Parterne må heller ikke forsøge at få skønsmanden til at tage stilling til juridiske forhold, som hører under rettens og ikke skønsmandens opgave.

Parterne skal selv komme med forslag til, hvem de ønsker, at retten udmelder som skønsmand, og det fremgår af retsplejelovens § 199, at en skønsmand skal være uberygtet, upartisk og sagkyndig.

Et syn og skøn kan bestå af to dele. Skønsmanden kan både foretage et syn, og derved fx beskrive hvordan et arbejde er blevet udført og i hvilken kvalitet. Den anden del kan bestå af selve skønnet, altså at skønsmanden bedømmer, om et arbejde er udført i overensstemmelse med god skik indenfor den pågældende branche. Et syn og skøn kan indeholde ét eller begge elementer. Selve skønsmødet kaldes en skønsforretning, hvor parterne har mulighed for at deltage. Det er skønsmanden, der indkalder til skønsforretningen og fungerer som mødeleder.

Det er parterne selv, der skal betale udgiften til syn og skøn, men det er retten, der bestemmer skønsmandens honorar, efter at skønsmanden har fremsendt en regning (begrundet honorarkrav), som parterne har fået lejlighed til at kommentere. Når sagen er slut, bestemmer retten som en del af omkostningsafgørelsen, hvem af parterne der endeligt skal betale skønsmanden.

De nye regler betyder

  • at der fremover er mulighed for, at der kan udmeldes flere skønsmænd til at vurdere de samme spørgsmål,
  • at et syn og skøn kan erstattes eller suppleres af sagkyndige erklæringer, som parterne indhenter hver for sig under sagen,
  • at der kan afholdes fornyet syn og skøn over den samme genstand, og
  • at der kan ske fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer, indhentet før sagens anlæg.

Flere skønsmænd

Hidtil har domstolene anvendt den nugældende retsplejelovs § 198 sådan, at der kun kunne udmeldes flere skønsmænd, hvis sagen var så stor, at der var behov for, at flere skønsmænd kunne supplere hinanden, eller hvis spørgsmålene til skønsmanden dækkede så forskellige fagområder, at det var nødvendigt med flere skønsmænd.
Med de nye regler kommer en tilføjelse til § 198, sådan at flere skønsmænd med samme faglige baggrund kan udpeges til at besvare de samme spørgsmål, hvis retten vurderer, at det er hensigtsmæssigt af hensyn til karakteren af sagen og skønstemaet. Det er som hidtil parterne, der skal fremsætte begæring om, at der udmeldes flere skønsmænd, og retten foretager herefter sin vurdering ud fra, om det er nødvendigt, at der udmeldes mere end én skønsmand. I den forbindelse kan retten lægge vægt på, om der indenfor det givne fagområde er flere faglige tilgange, og om det derfor er hensigtsmæssigt, at spørgsmålene besvares ud fra forskellige faglige synsvinkler. Der er altså med de nye regler mulighed for, at flere skønsmænd i særlige tilfælde kan besvare de samme spørgsmål.


Ændringerne i § 198

Nuværende formulering:

§ 198. Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller flere skønsmænd.

Stk. 2. Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis dette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.

Stk. 3. Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til retten, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke personer der agtes udpeget, og give parterne adgang til at udtale sig om disse.

Stk. 4. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigelser inden 1 uge efter udpegningen.

Kommende formulering:

§ 198. Når retten i en borgerlig sag har modtaget spørgsmålene fra parterne, tager retten skridt til at udpege en eller flere skønsmænd. Finder retten det hensigtsmæssigt under hensyn til sagens og skønstemaets karakter, kan den udpege flere skønsmænd til at besvare samme spørgsmål.

Stk. 2. Vil foretagelsen af syn og skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, skal en del af genstanden så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Hvis dette ikke er muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd.

Stk. 3. Enhver af parterne kan komme med forslag til skønsmænd til retten, men retten er ikke bundet heraf. Retten skal inden udpegningen meddele parterne, hvilke personer der agtes udpeget, og give parterne adgang til at udtale sig om disse.

Stk. 4. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal fremsætte sine indsigelser inden 1 uge efter udpegningen.



Sagkyndig erklæring

Der indføres en ny bestemmelse i retsplejelovens § 209 a, hvorefter man med rettens tilladelse kan lade en sagkyndig erklæring supplere eller erstatte et syn og skøn. Det er en betingelse, at parterne skal være enige herom. Hermed har det været hensigten at sikre, at syn og skøn alene bliver fravalgt eller suppleret i de tilfælde, hvor sagens parter har nogenlunde samme behov for ikke kun at forlade sig på syn og skøn og deres økonomiske muligheder for at varetage egne interesser under sagen ved at hyre kvalificeret sagkyndig bistand.

Den sagkyndige erklæring kan indhentes af parterne hver for sig, efter at retssagen er anlagt. Tidligere var det afgørende for, om erklæringen kunne fremlægges, om den var indhentet inden sagens anlæg.

Med den nye bestemmelse kan parterne ved selv at indhente sagkyndige erklæringer, dokumentere overfor retten, at der kan være flere forskellige faglige tilgange til spørgsmål, som sagkyndige kan vurdere væsentligt forskelligt. Det fremgår af § 209 a, at den sagkyndige erklæring skal vedrøre konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter. Heraf følger det, at den sagkyndige erklæring ikke kan være af generel karakter uden konkrete undersøgelser. Der er altså ikke tale om erklæringer på baggrund af foreliggende almen viden (responsum m.v.).

Retsplejerådet har lagt op til, at parternes ekspertvidner med rettens tilladelse, kan afgive forklaring sammen, sådan at der bliver givet mulighed for, at ekspertvidnerne kan drøfte deres synspunkter med hinanden direkte i retten.


§ 209 a

§ 209 a. Retten kan i en borgerlig sag efter fælles anmodning fra sagens parter tillade, at parterne som supplement til eller i stedet for optagelse af syn og skøn fremlægger erklæringer, som parterne hver især indhenter fra sagkyndige, om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter. Rettens tilladelse omfatter også sagens behandling i ankeinstansen.

Stk. 2. Ved afhøring af sagkyndige, der har afgivet de i stk. 1 nævnte erklæringer, kan de sagkyndige som udgangspunkt overvære afhøringen af hinanden og eventuelle skønsmænd, og retten kan give de sagkyndige lov til at rådføre sig med hinanden, inden de svarer.

Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at erklæringer som nævnt i stk. 1 skal afgives på særlige blanketter, og at erklæringen skal fremsendes til retten i et særligt format, herunder digitalt.



Ensidigt indhentet erklæring

Det har tidligere været slået fast i retspraksis, at ensidigt indhentede erklæringer, indhentet før sagens anlæg, som udgangspunkt kunne fremlægges. Med lovændringen indføres en ny bestemmelse i § 341 a, som lovfæster retternes tidligere praksis. En part kan derfor som en del af sin bevisførelse fremlægge erklæringer og udtalelser om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, når erklæringen eller udtalelsen er indhentet inden sagsanlægget.

De nye regler betyder dog også, at modparten kan fremlægge en tilsvarende erklæring, selvom den er indhentet efter sagens anlæg (mod-erklæring). Retternes praksis vil fortsat være restriktiv for så vidt angår ensidigt indhentede erklæringer, som er indhentet efter sagens anlæg, hvis erklæringen ikke har karakter af at være en mod-erklæring.


§ 341 a

§ 341 a. Erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part inden sagsanlægget har indhentet hos sagkyndige, kan fremlægges som bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet. Har en part fremlagt en sådan erklæring, kan modparten under i øvrigt samme betingelser fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om denne erklæring først har kunnet indhentes efter sagens anlæg.

Stk. 2. Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.



Fornyet syn og skøn

Indtil nu har § 209 været udformet sådan, at der kunne finde et fornyet syn og skøn sted, hvis retten vurderede, at det var hensigtsmæssigt. Det kunne fx være, hvis den første skønserklæring ikke opfyldte sit formål, fordi den havde fejl, var uklar eller ufuldstændig. Retterne har været meget tilbageholdende med at tillade et nyt syn og skøn, og parterne har i stedet været henvist til at stille supplerende spørgsmål til den allerede udmeldte skønsmand.

Med de nye regler er muligheden for et nyt syn og skøn blevet udvidet, sådan at det nu ikke kun kan tillades, når den første erklæring har været fejlbehæftet, men også hvis man overfor retten kan sandsynliggøre, at konklusionerne i den første erklæring skyldes, at skønsmanden har haft en faglig tilgang til besvarelsen, som ikke er enerådende. Det vil altså være i de tilfælde, hvor der er flere forskellige faglige tilgange indenfor fagområdet, og hvor det har betydning for besvarelsen af skønstemaets spørgsmål, hvilken faglig tilgang, der er anvendt.

Det nye syn og skøn kan altså udmeldes af retten, når det med rimelighed kan antages, at der vil komme et væsentligt andet resultat i skønserklæringen, hvis en anden skønsmand udarbejder den. Da et syn og skøn ofte er dyrt, er det en betingelse for et fornyet syn og skøn, at retten vurderer, at sagen kan bære fordyrelsen.


Ændringerne i § 209

Nuværende formulering:

§ 209. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre skønsmænd.

Kommende formulering:

§ 209. At syn og skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn og skøn over samme genstand ved de samme skønsmænd. Det samme gælder fornyet syn og skøn ved andre skønsmænd, når retten finder det hensigtsmæssigt under hensyn til fremførte indsigelser og andre muligheder for at få skønstemaet yderligere belyst eller til sagens og skønstemaets karakter.



Kontakt STORM Advokatfirmas afdeling for Retssager og konfliktløsning, hvis du ønsker vores bistand i forbindelse med en sag, hvor der kan blive brug for syn og skønsmænd.

For mere information kontakt:

Fotograf: Per Johansen, Københavns Byret

Mød vores team med specialistviden og handlekraft

  • Rune Hyllested

    Advokat (L), Adm. Partner
    "Jeg arbejder med erhvervslivets transaktioner, hvor jeg tænker fremsynet og helhedsorienteret."
  • Jens Axel Kruchov

    Advokat, Partner
    "Jeg arbejder med familieret og landbrugsret, hvor jeg lægger et helhedssyn på mine kunders udfordringer og muligheder."
  • Shapol N. Enggaard

    Advokat, Partner
    "Er du kommet til skade, skal du have den rigtige erstatning. Stå ikke alene med forsikringsselskabet."
  • Charlotte Marie Schmidt Christensen

    Advokat
    "Når en ulykke rammer, er der mange bekymringer, der melder sig. Jeg sørger for, at du ikke skal bekymre dig om at få den rigtige erstatning."
  • Susanne Dalsager

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have en god dialog med kunderne."
  • Susanne Termansen

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have en god dialog med kunderne."
  • Louise Bach Tindbæk

    Sagsbehandler
    "Jeg lægger stor vægt på at have en god dialog med vores kunder."
  • Karina Bjergbæk

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have en god og løbende dialog med kunderne."
  • Bente Thomsen

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at skabe en god kontakt til kunderne."
  • Ditte Frederiksen Østergaard

    Advokat (L)
    "Jeg arbejder med familie- og arveret, hvor jeg lægger afgørende vægt på nærværende og ordentlig rådgivning."
  • Helena Hvid Sørensen

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig, at du som klient oplever en høj faglig og fokuseret sagsbehandling for at sikre dig de bedst mulige resultater."
  • Heidi Balle Aaen

    Økonomi- og Administrationschef
    "Det er vigtigt for mig, at kunden er i centrum."
  • Lena Thomsen

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have en god dialog med kunderne."
  • Mark Kray Brandt

    Stud. Jur
    "Jeg bistår firmaets insolvensafdeling med behandling af konkursboer, herunder sikring og registrering af aktiver og salg og vurdering af aktiver."
  • Katrine Rytter Villadsen

    Advokatfuldmægtig
    "Mit primære arbejdsområde er inden for fast ejendom."
  • Erik Braad

    Advokat (L)
    "Mine faglige specialeområder er fiskeriets forhold, entrepriseret og projektudvikling af fast ejendom."
  • Conny Holmehave

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have en god dialog med klienterne, så vi skaber et optimalt samarbejde og derigennem opnår de bedst mulige resultater."
  • Lene Braad

    Advokat
    "Jeg er ligefrem i min rådgivning, og jeg lægger stor vægt på, at klienten er orienteret om sagens forløb, og dermed føler sig tryg."
  • Vinni Mikkelsen

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig at have god og løbende dialog med klienter og samarbejdspartnere, så vi opnår de bedst mulige resultater."
  • Ida Bjerggaard Kristensen

    Advokatfuldmægtig
    "Mit primære arbejdsområde er i Erhvervsafdelingen, hvor jeg beskæftiger mig med insolvensret."
  • Christian Bay Nielsen

    Advokatfuldmægtig
  • Birthe Landbo Bundgaard

    Sagsbehandler
    "Det er vigtigt for mig, at sagsbehandlingen er ordentlig og effektiv med henblik på opnåelse af det bedst mulige resultat for klienterne."
  • Niclas Friis Hay

    Advokatfuldmægtig
    "Jeg bestræber mig på at præcisere forståelsen og omfanget af konkurslovens regler og principper, hvor der forsat er mange uafklarede spørgsmål"
  • Louise Liebach

    Sagsbehandler
    "For mig er det vigtigt, at der skabes en god dialog med klienter og samarbejdspartnere for derigennem at opnå det bedste resultat."
  • Maria Als Levisen

    Advokatfuldmægtig
    "Jeg lægger vægt på en grundig og effektiv arbejdsgang"
  • Jee Pedersen

    Sagsbehandler
    "Jeg lægger stor vægt på at være tilgængelig for klienterne og yde den bedste service."
  • Mikkel Secher Marcussen

    HR Chef
    "Gennem topmotiverede og engagerede ledere og medarbejdere, får kunderne den bedste oplevelse."
  • Susanne Lang Pedersen

    Sagsbehandler
    "Jeg lægger stor vægt på at være tilgængelig for klienterne og yde den bedste service."
  • Katrine Nedergaard Paaske

    Stud. Jur
    "Mit primære arbejdsområde er personskadeerstatning."
  • Rasmus Klim Christensen

    Advokat
    "For mig er den helhedsorienterede rådgivning vigtig"
  • Jens Amstrup Møller

    Advokat
    "Jeg arbejder primært med rådgivning af virksomheder inden for en lang række juridiske områder."
  • Katrine Søndergaard

    Økonomielev
  • Inga Sand Sørensen

    Advokat
  • Camilla Søndergaard

    Stud. Jur
  • Marie Bjerre

    Advokat
    "Internationalt udsyn og fokus på kvalitet og grundighed"
  • Birgithe Fabricius

    Sagsbehandler
  • Nicolas Mikkelsen

    Advokat
  • Peter Lyhne Nielsen

    Stud. Jur
    "Ved løsning af mine arbejdsopgaver lægger jeg vægt på, at arbejdet udføres grundigt og effektivt."
  • Tobias Worsøe

    Stud. Jur
  • Mathilde Paulsen

    Stud. Jur
    "I mit arbejde prioriterer jeg struktur og grundighed, men med en effektiv udførelse."
  • Jeppe Vistisen

    Stud. Jur
    "Mit primære arbejdsområde er indenfor insolvensret."
  • Line Willum

    Kontormedhjælper
  • Ann Gregersen

    Køkkenmedhjælper
    72 30 12 05
  • Winnie W. Clausen

    Receptionist
    "Jeg sætter en stor ære i at yde en kvalitetsbevidst og effektiv service"
  • Henriette Sølvberg Duus Nielsen

    Sagsbehandler
  • Henrik Bech Skadhauge

    Driftsleder
    "Jeg ligger stor vægt på en troværdig og nær kontakt med sagens parter."
  • Camilla Vinther Hansen

    Advokat
    "Jeg arbejder med sager inden for køb og salg af fast ejendom."
  • Anette Viborg

    Digital Marketingkoordinator
    "Jeg brænder for den professionelle og nærværende tilstedeværelse online"
  • Maria Porsborg

    Advokat
    "Jeg beskæftiger mig primært med retssager og konflikthåndtering"
  • Lars Lyngdahl

    Presse- og kommunikationsansvarlig
  • Alina Rabkevitch

    Digital Marketingkoordinator
    "Det er vigtigt at have fokus på information, og hvordan denne kan tilgås nemt og effektivt for alle parter"
  • Emil Vejby Thorndahl

    Stud. Jur
    72 30 12 05
  • Michael Friang Jensen

    Digital Marketingkoordinator
    "Jeg er bindeled mellem teknologi og mennesker, jeg får andre til at forstå den digitale tilgang."
  • Mikkel Anker Pedersen

    Advokat, Associeret Partner
    "Jeg beskæftiger mig primært med behandling af konkursboer."
  • Anders Munk Zacho

    Advokat (L), Associeret Partner
    "Med mig som din advokat får du en engageret rådgiver med en stærk faglig profil."
....

Det siger vores kunder

  • Marcussen A/S

    Marcussen A/S

    Jeg har altid været glad for samarbejdet med STORM, fordi de er åbne, venlige, meget kompetente og hurtige. Du får en god rådgivning, som man virkelig kan bruge til noget.
    Poul Erik Marcussen, Direktør
  • Trafikulykke

    Trafikulykke

    - Jeg sad i en bil, og der var en ung mand som faldt i søvn og kom til at køre ind i os. Jeg tog kontakt til mit eget forsikringsselskab og fik en masse forklaringer, som jeg faktisk ikke forstod...
    Janne Kristensen
  • Lystrup og Jomfruens Egede

    Lystrup og Jomfruens Egede

    Som rådgiver og sparringspartner har STORM Advokatfirma hjulpet til med gode råd, anbefalinger til de mange beslutninger, som hele tiden skal tages.
    Joachim Godske Norman Moltke
  • Grotrian A/S

    Grotrian A/S

    De er blevet store, de er stærke, professionelle, yder professionel service. Og så er der en personlighed bagved - det kan jeg godt li'
    Lars Grotrian, Direktør
  • Mette Jæger Jensen, Terndrup

    Mette Jæger Jensen, Terndrup

    Rigtig, rigtig godt - så kort kan det siges. En stor anbefaling af Advokat Anders Munk Zacho.
    Mette Jæger Jensen, Terndrup
  • Valgte selv at erklære sig konkurs.

    Valgte selv at erklære sig konkurs.

    Jeg kan få en fremtid uden stor gæld og mulighed for at spare op til den dag, jeg forlader arbejdsmarkedet.
    Laurids Frandsen, Landmand
  • Tommy Bendixen, Tilst

    Tommy Bendixen, Tilst

    Jeg kan kun anbefale Advokat Anders Munk Zacho til andre, hvis de kommer i samme situation som jeg.
    Tommy Bendixen
  • Margaret Aalling, Sommersted.

    Margaret Aalling, Sommersted.

    ”Meget kort sagt vil jeg beskrive min oplevelse med Anders Munk Zacho som tip-top. Intet mindre”
    Margaret Aalling, Sommersted
  • Kvægkonkurser på stribe

    Kvægkonkurser på stribe

    "I dag kan jeg se, at vi gjorde det rigtige. Jeg skulle måske have trukket konkurs-kortet tidligere."
    Landbrugsavisen
  • Det kan være svært at tage beslutningen i tide

    Det kan være svært at tage beslutningen i tide

    Det kan være svært at tage beslutningen i tide.
    Ove Munk, tidligere svineavler

    Kontakt os

    Se åbningstider

    Vil du gerne ringes op?

    Indtast dit telefonnummer nedenfor, så ringer vi dig op snarest muligt.

    Kategorier