mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Interne nyheder > Skiftedag i Fjerritslev

Skiftedag i Fjerritslev

Advokat (L) Erik Braad fra STORM Advokatfirma i Fjerritslev har valgt at lægge paragrafferne på hylden for at nyde sit otium som pensionist. Næste generation er klar til at tage over.

Erik Braad begyndte sin juridiske karriere i 1978 i Fjerritslev, direkte efter juridisk kandidateksamen fra Århus Universitet i 1978, som 23-årig.

Her blev han ansat hos advokatkontoret M.A. Madsen & Mogens Nørgaard i Fjerritslev. Fire år senere blev han medindehaver. I 2008, videreførtes firmaet med Erik Braad som eneindehaver. I 2015 blev firmaet, der da hed Advonord, fusioneret med STORM Advokatfirma.

Det er med andre ord en lang og glorværdig advokatkarriere, der nu ser sin ende.

Erik og Lene Braad på kontoret i Fjerritslev, som Erik nu forlader for at gå på pension.

– Jeg ser frem til, ikke at være styret af kalender og mails, og glæder mig til større frihed til at dyrke fritidsinteresser, der i mange år ikke har været tid til, men jeg kommer til at savne mine klienter meget, hvem jeg føler jeg har haft et nært personligt forhold til. Jeg er dog sikker på, at klienterne fortsat er i de bedste hænder hos kollegerne i STORM Advokatfirma, siger Erik Braad med et smil.

Selvom han stopper som advokat, betyder det ikke, at aktiviteterne i STORM Advokatfirmas kontor i den tidligere EBH Bank-bygning stopper. Næste generation står nemlig klar til at tage over.

– Stafetten er givet videre, og den er vi helt klar til at løbe med, siger Lene Marie Braad.

Hun er advokat og chef for STORM Advokatfirmas familieretsafdeling. Sammen med bl.a. advokat og partner Jens Axel Kruchov og advokat (H) Thomas Jensen vil hun være med til at sikre, at borgere og virksomheder i Jammerbugten fortsat kan få lokal, professionel og fremsynet juridisk rådgivning efter Erik Braads pensionering.

Læs en længere artikel i Fjerritslev Ugeavis (side 8)