Forretningsbetingelser

Disse forretningsbetingelser er gældende i alle klientforhold, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Virksomhedsoplysninger
STORM Advokatfirma, CVR-nummer 39495937, er etableret på følgende adresser:

Tankedraget 7, 5. sal
9000 Aalborg

Løgstørvej 14
9600 Aars

Østergade 15, 2. sal
9690 Fjerritslev

Vi kan kontaktes på telefonnummer +45 72 30 12 05 samt på e-mailadressen mail@stormadvokatfirma.dk.

STORM Advokatfirma er organiseret som et partnerselskab.

Advokaterne hos STORM Advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, og er en del af Advokatsamfundet.

Forsikringsdækning og ansvar

Alle advokater hos STORM Advokatfirma er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler herom.

Ansvarsforsikring og garantiordning er tegnet hos Tryg Forsikring.

Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af STORM Advokatfirma, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

STORM Advokatfirma er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Ansvaret er dog begrænset til et beløb svarende til kr. 5.000.000,00 pr. sag. Dog således, at STORM Advokatfirma har mulighed for konkret at forhøje forsikringsdækningen, såfremt klienten måtte ønske dette.

Alle partnere og ansatte er dog ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, såsom mistet fortjeneste, goodwill mv.

Honorering

Salæret i den enkelte sag fastsættes konkret i hver enkel sag, men på baggrund af følgende kriterier: Sagens værdi eller betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald, den anvendte tid, herunder om arbejdet har måttet ydes uden for normal arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag, og det med sagen forbundne ansvar.

STORM Advokatfirma tager forbehold for opkrævning af depositum ved sagens opstart. Alle klientmidler forvaltes efter gældende regler herom og indsættes på klientkonto.

Klienten faktureres desuden særskilt i forbindelse med afholdelse af positive udgifter og tilsvarende udlæg.
Afregning sker løbende hver den 1. uge i en måned, medmindre andet er aftalt, eller såfremt STORM Advokatfirma anser anden fakturering for nødvendig af hensyn til den konkrete sags karakter.

STORM Advokatfirmas betalingsbetingelser er 8 dage fra fakturadato.

Tavshedspligt

Alle medarbejdere ved STORM Advokatfirma er underlagt regler om tavshed. Tavshedspligten omfatter alle oplysninger, som modtages. Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning.

Interessekonflikter

STORM Advokatfirma er underlagt de advokatetiske regler om interessekonflikter. STORM Advokatfirma gennemfører de nødvendige undersøgelser om risiko for interessekonflikter forud for opstart af enhver sag.

Klientmidler

STORM Advokatfirma håndterer klientmidler i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

Midlerne indsættes på klientkonto i Nykredit Bank.

I tilfælde af pengeinstituttets rekonstruktion eller konkurs er dækning af indskud som udgangspunkt begrænset til 100.000 Euro pr. indskyder.

Indskud, der i henhold til loven har et socialt formål, dækkes med 150.000 Euro pr. indskyder.

Indskud for skader som følge af kriminalitet eller fejlagtig domfældelse dækkes med 150.000 Euro pr. indskyder.

Indskud i forbindelse med transaktioner vedrørende fast ejendom til ikke erhvervsmæssig anvendelse dækkes med 10 mio. Euro.

Renter på klientkonto

Positive renter af tilsvar på klientbankkontoen tilfalder STORM Advokatfirma med hele beløbet, og negative renter af tilsvar på klientbankkontoen kan afkræves hos klienten.

NemKonto

STORM Advokatfirma udbetaler indestående til NemKonto, medmindre andet er aftalt.

Hvidvask

STORM Advokatfirma er – ligesom alle øvrige advokatfirmaer - underlagt Hvidvaskningsloven, som forpligter STORM Advokatfirma til at indsamle og opbevare klienters id-oplysninger i fem år efter klientforholdets afslutning.

E-mail

STORM Advokatfirma anvender sikker mail. I tilfælde af at modtageren ikke kan modtage sikre mails, da vil personfølsomme eller persondataretligt fortrolige oplysninger blive fremsendt pr. post. STORM Advokatfirma kan ikke garantere, at mails fremsendt til STORM Advokatfirma er sikre.

Opbevaring af sagsakter

STORM Advokatfirma opbevarer sagsakter i 10 år efter sagens afslutning.

Lovvalg og værneting

STORM Advokatfirmas rådgivning og nærværende forretningsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister kan alene indbringes for Retten i Aalborg.

Tilsyn og klageadgang

Advokaterne hos STORM Advokatfirma er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Såfremt der måtte opstå uenighed mellem klienten og advokaten vedrørende det udførte arbejde eller honorering heraf, kan klage indgives til Advokatnævnet, der som den kompetente myndighed træffer afgørelse i sagen.

Henvendelse til Advokatnævnet kan ske via hjemmesiden www.advokatsamfundet.dk eller på adressen Kronprinsessegade 28, 1306 København K.

cross