Hvilken type direktørkontrakt skal en direktør have?

13. marts 2025
2 minutters læsetid
Hvilken type direktørkontrakt skal en direktør have?

Der findes lige så mange forskellige typer af direktørkontrakter, som der findes forskellige direktørstillinger. Det er afgørende for at vælge den rigtige direktørkontrakt, at man først identificerer og forstår, hvilken type direktørstilling som kontrakten skal regulere.

Læs også: Hvad er en direktørkontrakt?

Her følger en liste med eksempler på en række sædvanlige typer af direktørstillinger, men listen er ikke udtømmende.

  • Ejerlederen

Direktørkontrakten skal afspejle ejerlederens position som både leder af den daglige virksomhed, og ejer af en majoritet i virksomheden. Direktørens kontrol på ejerniveau, overvejelser om armslængdevilkår, og forholdet til eventuelle andre ejere bør overvejes.

  • Direktøren med minoritetsejerandele

Direktørkontrakten skal afspejle balancen mellem at direktøren via en minoritetsejerandel får andel i virksomhedens overskud, men også har et delt ansvar efter selskabslovens regler som kapitalejer/leder, samtidig med at direktøren ikke har den besluttende kompetence på ejerniveau og kun har sådan ledelseskompetence som er fastlagt i kontrakt.

  • Nøglemedarbejderen med ”direktør”-titel

En medarbejder med ledende opgaver som ikke deltager med reel bestemmelse i virksomhedens øverste ledelse, vil som udgangspunkt være omfattet af en række ufravigelige særregler, hvilke i praksis er en faldgrube som mange overser. Direktørkontrakten skal i særlig grad fokusere på korrekt implementering af lovgivning.

  • Den tidligere ejer

Når en ejer har solgt sin virksomhed, ses det ofte, at vedkommende forbliver i virksomheden efterfølgende i en ledende rolle. Direktørkontrakten skal balancere vilkårene i aftale om salg af virksomheden, direktørens tilbageværende selskabsretlige magt (eller mangel på samme), samt fordelingen af pligter og rettigheder af både bestemmelsesret og økonomisk kompensation, idet direktørkontrakten blot vil være én del af en større kontraktsamling.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
cross