Virksomhedsoverdragelse: – Trygt og sikkert at have STORM i ryggen

Jeg hviler i den aftale, der er blevet lavet. Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg ikke havde haft STORM med.

At bruge advokat til virksomhedsoverdragelse var trygt og sikkert for Rie Schimmel, der ejer Syltet. Med STORM Advokatfirma i ryggen fik hun lavet aftale om virksomhedsoverdragelse.

Det er velkendt, at mulighederne nogle gange opstår, når man mindst venter det. Det gælder også for Rie Schimmell, der står bag virksomheden Syltet, som hun med rådgivning fra STORM Advokatfirma har solgt en andel af.

Tilbage i 2017 startede Rie Schimmel sin virksomhed Syltet. Her bliver der produceret lækre og sprøde syltede grøntsager.

Jagt på investorer

Hun havde igennem en længere periode været på udkig efter en investor der, ligesom hun, kunne se en god forretning i syltede grøntsager af høj kvalitet.

Jagten på en investor eller samarbejdspartner havde hidtil ikke båret frugt, men en novemberdag i 2019 skete der noget. Til en fødselsdagsfest kom hun til at sidde ved siden af en, som tilfældigvis kender Nils Eilersen.

Nils Eilersen er ikke en hvem som helst, når det gælder det sure køkken. Han er direktør for Aage Lanngs Fabrikker, der siden 1860’er har brygget eddike, og blandt andet kendes i de danske køkkener for Lagerberg-eddiken.

– Jeg gav Nils et kald et par uger efter fødselsdagsfesten og allerede samme dag, havde vi det første møde. Der gik så et par måneder og så havde vi lukket aftalen, siger Rie Schimmell.

Brug for rådgivning

Rie blev hurtigt klar over, at hun skulle have rådgivning i forbindelse med overdragelsen af dele af Syltet.

– Jeg kunne godt mærke, at jeg sad over for en som har haft flere virksomheder og som ved, hvad han laver, og jeg ville gerne være sikker på, at den beslutning jeg tog var på det mest oplyste grundlag. Så det handlede om, at jeg skulle have nogle eksperter, der også havde prøvet det før, når nu jeg ikke selv havde. Efter første møde kontaktede jeg Rune Hyllested og fik koblet en rådgiver på, siger Rie Schimmel.

Forhandlingerne gik i gang og kunne, ifølge Rie, bedst betegnes som en omgang dans, hvor det startede forholdsvis ukonkret, men blev mere og mere konkret, indtil begge parter var enige om, at de vil lave noget sammen.

Trygt med rådgivere i ryggen

– Jeg fik tilsendt nogle kontrakter, og det var der STORM’s arbejde for alvor begyndte, for nu var der noget på skrift, vi kunne forholde os til, men jeg havde dem faktisk med på sidelinjen allerede fra starten af, siger hun.

Rie kalder det en kæmpe tryghed, at hun under hele forløbet havde rådgivere fra STORM i ryggen.

– Det gjorde også, at jeg blev bekræftet i, at de tanker jeg havde, dem havde STORM også. Det gør, at jeg hviler i den aftale, der er blevet lavet. Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg ikke havde haft STORM med. Jeg kan slet ikke forestille mig, at man kunne lave sådan en aftale uden den rådgivning. Det har virkelig været trygt og sikkert for mig, at have STORM i ryggen, siger hun.

Rie endte med at sælge en del af sin virksomhed til Aage Lanngs Fabrikker. Den nye konstellation har allerede udviklet nye produkter, som kan findes hos flere af de 100 forhandlere, som Syltet har i hele landet.

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    cross