Tildeling, standstill og kontraktindgåelse i udbud

Tildeling, standstill og kontraktindgåelse i udbud

Indled dialog med os

Tildeling – valg af leverandør 

Efter tilbudsfristens udløb skal I først sikre, at de indkomne tilbud er konditionsmæssige, dvs. at de opfylder kravene i udbudsmaterialet. Tilbud, der ikke gør det, skal som udgangspunkt afvises. 

Herefter gennemfører I evalueringen på baggrund af de kriterier og den evalueringsmodel, I har beskrevet på forhånd i udbudsmaterialet. Det er afgørende, at I holder jer strengt til disse rammer.  

Når evalueringen er afsluttet, træffer I en tildelingsbeslutning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne beslutning ikke i sig selv er en bindende aftale. Der er først indgået en kontrakt, når aftalen efterfølgende underskrives.  

Standstill – en obligatorisk pause 

Når I har truffet tildelingsbeslutningen, skal I samtidig underrette alle tilbudsgivere om resultatet. Indholdet af underretningen, skal indeholde minimum de i udbudsloven fastsatte krav hertil. Herefter indtræder standstill-perioden. 

Standstill er en obligatorisk “pausetid” mellem tildelingsbeslutning og kontraktindgåelse. Formålet er at give de forbigåede tilbudsgivere mulighed for at klage, inden kontrakten indgås. Standstill-perioden udgør 10 kalenderdage ved elektronisk underretning. 

Fristen regnes fra dagen efter, at underretningen er sendt. Hvis fristen udløber på en weekend eller helligdag, forlænges den til næste arbejdsdag.  

I må gerne bruge standstill-perioden til at forberede kontrakten, men I må ikke underskrive den, før fristen er udløbet. 

Hvis der indgives klage til Klagenævnet for Udbud inden for standstill-perioden, har klagen som udgangspunkt opsættende virkning i 30 kalenderdage. Det betyder, at I ikke må indgå kontrakt, før klagenævnet har truffet afgørelse om opsættende virkning.  

Der findes enkelte undtagelser til kravet om standstill, men de skal anvendes med forsigtighed. 

Kontraktindgåelse – afslutningen på udbuddet

Udbuddet afsluttes formelt, når I indgår kontrakten med den valgte leverandør. Først på dette tidspunkt bliver aftalen juridisk bindende.  

Selvom kontrakten er indgået, ophører de udbudsretlige regler ikke helt. I skal fortsat være opmærksomme på reglerne om ændringer i kontrakten. 

Væsentlige ændringer kan medføre, at I er forpligtet til at gennemføre et nyt udbud. Derudover kan der opstå situationer, hvor kontrakten skal ophæves, fx hvis leverandøren viser sig at være omfattet af en udelukkelsesgrund.  

Rådgivning om tildeling og kontraktindgåelse

Hos STORM Advokatfirma rådgiver vi om hele den afsluttende fase af udbud – fra tildelingsbeslutning til kontraktindgåelse. 

Vi hjælper jer blandt andet med: 

  • kvalitetssikring af evaluering og tildeling 
  • korrekt gennemførelse af standstill 
  • håndtering af klagerisici 
  • juridisk gennemgang af kontraktindgåelsen 

Kontakt os, hvis I vil sikre en korrekt afslutning på jeres udbud – og minimere risikoen for indsigelser. 

Dine specialister i tildeling, standstill og kontraktindgåelse

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Kontakt Jeanne Schou Mølgaard
cross