← Tilbage til karriereoversigt

Stud.jur. med interesse for entreprise- og udbudsret

Er du jurastuderende på overbygningen og nysgerrig på entreprise- og udbudsret? Hos STORM Advokatfirma i Aalborg får du mulighed for at arbejde tæt på sagerne, udvikle dine juridiske kompetencer og blive en del af et stærkt fagligt team, hvor sparring, ansvar og godt kollegaskab går hånd i hånd.
Søg stillingen
Stud.jur. med interesse for entreprise- og udbudsret

Hos STORM Advokatfirma i Aalborg søger vi en engageret og fagligt stærk stud.jur., som har lyst til at udvikle sig inden for entreprise- og udbudsret og blive en del af et velfungerende team med høj faglighed, tæt sparring og et godt kollegaskab.

Du får en hverdag tæt på sagerne og bliver en del af et ambitiøst fagligt miljø, hvor der er plads til både læring, spørgsmål og godt samarbejde.

Om jobbet

Du bliver en del af STORMs fortsatte udvikling inden for entreprise- og udbudsret, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende og juridisk udfordrende opgaver.

Vi rådgiver både offentlige bygherrer og private virksomheder, herunder entreprenører, rådgivere og andre professionelle aktører. Du får derfor mulighed for at arbejde med forskellige typer klienter og sager inden for bygge- og anlægsområdet, herunder entrepriseretlige og udbudsretlige problemstillinger, og samtidig opbygge en stærk forståelse for området i praksis.

Som stud.jur. bliver du en vigtig del af teamet og bidrager blandt andet med juridiske undersøgelser, udarbejdelse af udkast til notater og processkrifter, bistand ved udbudsmateriale og udbudsretlige vurderinger samt øvrig sagsbehandling. Opgaverne tilpasses løbende dine kompetencer og din erfaring.

Vi tror på, at man udvikler sig bedst, når man får ansvar, men aldrig står alene. Derfor prioriterer vi faglig sparring, videndeling og tæt samarbejde højt.

Vi forestiller os, at du

  • studerer cand.jur. på overbygningen og har lyst til et studierelevant job
  • interesserer dig for entreprise- og udbudsret, erhvervsret eller byggebranchen
  • arbejder omhyggeligt og kan bevare overblikket over flere opgaver
  • er nysgerrig, lærevillig og ikke er bange for at spørge
  • formulerer dig klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt, når du er sat godt ind i opgaven
  • bidrager positivt til fællesskabet i teamet

Hvad tilbyder vi?

Hos STORM får du:

  • Et fagligt stærkt og velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab
  • Et miljø med tæt faglig sparring, videndeling og gode muligheder for udvikling
  • Relevant praktisk erfaring og mulighed for at opbygge kompetencer inden for entreprise- og udbudsret
  • Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden
  • Et godt kollegaskab med sociale arrangementer
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, ordentlighed og lysten til at gøre en forskel går hånd i hånd

Det er ikke afgørende, at du allerede har erfaring fra et advokatkontor. Det afgørende er, at du har lyst til at lære og levere et grundigt stykke arbejde.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og karakterudskrift til job@stormadvokatfirma.dk, eller benyt ”Søg stilling” her på siden.

Vi vurderer ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Spørgsmål

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Jeanne Schou Mølgaard, advokat (L), partner og teamchef, på jsm@stormadvokatfirma.dk eller telefon 50 52 34 44.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Er du interesseret?

Søg stillingen
Jeanne Schou Mølgaard
cross