Nye værdiansættelsesregler: Er der dømt farvel til tryghed i familiehandler?

11. juli 2025
2 minutters læsetid
jens axel kruchov klumme effektivt landbrug

Den 22. maj 2025 vedtog Folketinget nye permanente regler om værdiansættelse ved beregning af bo- og gaveafgifter samt ved skattemæssig succession. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2025 og ændrer markant på spillereglerne for familiehandler – særligt i landbruget.

Denne klumme er oprindeligt udgivet i Effektivt Landbrug den 25. juni 2025

Overgangsregler gælder året ud

Indtil den 1. januar 2026 kan du stadig overdrage fast ejendom inden for en ramme baseret på den offentlige ejendomsvurdering:

  • Har ejendommen ikke modtaget ny vurdering: +/- 15%
  • Har ejendommen modtaget ny vurdering: +/- 20%

Men kun hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder. Og hvad det dækker over, har Skattestyrelsen netop præciseret i et nyt styresignal, som jeg skrev om i min forrige klumme.

Hvad ændrer sig fra 1. juli?

Med de nye regler kan både ejeren og enhver anden med interesse i ejendommens værdi anmode om en ny værdiansættelse. Vurderingen skal ske på baggrund af markedsforholdene på anmodningstidspunktet.

Og her opstår usikkerheden. For formuleringen “en anden med interesse i…” åbner døren for, at Skattestyrelsen af egen drift kan få foretaget en ny – og potentielt højere – værdiansættelse. Det kan få stor betydning for afgiftsgrundlaget i en familiehandel.

Hvad betyder det for dig?

Hvis min fortolkning holder stik, efterlader de nye regler både sælger og køber med stor usikkerhed. Den tryghed, som tidligere regler gav ved planlægning af generationsskifter, risikerer at forsvinde.

Mit klare råd

Har du planer om generationsskifte i familien – måske endda bare overvejer det – så vent ikke. Gennemfør handlen nu, mens reglerne stadig giver vished om værdiansættelsen. Og gør det med skatteforbehold.

Kontakt en erfaren landbrugsadvokat hurtigst muligt – du risikerer at vente dig ud af en fordel, der ikke kommer igen.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Jens Axel Kruchov
Jens Axel Kruchov
Advokat, Partner

Mere om samme emne

cross