Hvis du kommer til skade, og en anden er ansvarlig, kan du som udgangspunkt have krav på erstatning. Men som skadelidt har du også selv en vigtig rolle i sagen.
Du har nemlig pligt til at medvirke til, at dit tab ikke bliver større end nødvendigt. Det kaldes tabsbegrænsningspligt.
Men hvad betyder tabsbegrænsningspligt i praksis? Skal du presse dig selv tilbage på arbejde? Skal du altid følge forsikringsselskabets forslag? Og hvad gør du, hvis du bliver beskyldt for ikke at have gjort nok?
I dette afsnit af STORM i Ørerne gennemgår vi balancen mellem dine pligter og dine rettigheder som skadelidt.
Tabsbegrænsningspligt betyder ikke, at du skal ignorere smerter eller acceptere urimelige krav. Det betyder, at du skal handle rimeligt og loyalt. Det kan for eksempel være ved at følge relevante lægelige anbefalinger, deltage i kommunale forløb og medvirke til en forsvarlig afklaring af din arbejdsevne.
Samtidig er der grænser. Du skal ikke acceptere behandling, der ikke er lægeligt relevant, og du skal ikke vende tilbage til arbejde på en måde, der forværrer dit helbred.
I episoden får du blandt andet svar på:
Lyt med og få konkrete råd til, hvordan du beskytter både dit helbred og dit erstatningskrav.
Er du i tvivl om dine pligter efter en personskade? Få juridisk rådgivning, før du træffer beslutninger, der kan påvirke din sag.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
