Ejendomsforbehold – 10 betingelser du bør kende

Salg med ejendomsforbehold sikrer sælger, hvorefter sælger kan tage det solgte tilbage ved købers misligholdelse af eksempelvis afdragene på det solgte. Samtidig beskytter salg med ejendomsforbehold også køber.

Her får du ti ting, der er værd at vide om salg med ejendomsforbehold.

1 Hvad er salg med ejendomsforbehold?

Salg med ejendomsforbehold er ifølge kreditaftaleloven en handel, hvor det mellem køberen og sælgeren på forhånd er aftalt, at sælgeren kan tage salgsgenstanden tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser ifølge aftalen. Det vil hovedsagelig, men dog ikke kun, sige opfylde sin betalingsforpligtelse.

Et ejendomsforbehold er et handelsvilkår, der betyder, at sælgeren ikke mister eller opgiver sin ejendomsret til det solgte, førend han har modtaget den fulde købesum. Dette handelsvilkår udgør således en sikkerhed for sælgeren. Altså en form for sikkerhedsret. Ejendomsforbeholdet bevirker, at køberen først opnår den fulde ejendomsret til salgsgenstanden, når købesummen er betalt fuldt ud.

2 Har køberen råderet?

Ved salg med ejendomsforbehold får køberen i stor udstrækning ret til at råde over det købte, nøjagtig som hvis han var endelig ejer af salgsgenstanden. Dog må køber ikke råde over salgsgenstanden på en måde, der kan fratage sælgeren nogen ret over det solgte til fordel for køberens andre aftalepartnere eller eventuelle retsforfølgende kreditorer.

3 Opstår der sameje?

Selv om køberen har betalt en del af købesummen, så medfører dette ikke, at der mellem sælger og køber opstår et sameje vedrørende det købte. Køberen er således ikke indehaver af en ideel andel af den købte genstand, som han frit kan overdrage eller pantsætte til andre, eller som hans kreditorer eksempelvis kan tage udlæg i.

Et gyldigt ejendomsforbehold udelukker ligeledes, at salgsgenstanden ved købe-aftalens indgåelse bliver omfattet af købers eventuelle virksomhedspanteret, som køberen i henhold til tinglysningsloven måtte have givet til en tredjemand. Dog anerkendes det i henhold til retspraksis, at køber f.eks. kan pantsætte sin betingede ejendomsret til den købte genstand til tredjemand med respekt af den bedre ret til det solgte, som indehaveren – sælgeren – af ejendomsforbeholdet har.

4 Hvis køberen går konkurs

Som følge af, at et ejendomsforbehold er en betinget ejendomsret, vil sælgeren blive separatist i køberens eventuelle konkursbo, i den situation hvor køberen går konkurs inden hele købesummen er betalt fuldt ud. Dette betyder, at sælgeren opnår separatistrettigheder i forhold til konkursboet, hvilket ofte betyder bedre fyldestgørelse end boets øvrige kreditorer.

Hermed kan sælgeren som indehaver af ejendomsforbeholdet, hvis han ønsker det tage salgsgenstanden tilbage som følge af køberens misligholdelse. Dette kan ske ved en umiddelbar fogedforretning uden det sædvanlige tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Det vil sige uden forudgående udlæg og efterfølgende tvangssalg af det solgte. Dette skyldes, at sælgerens anmodning blot betragtes som et ønske om at blive sat i besiddelse af den genstand, hvortil han allerede har rettigheden.

Hvor indehaveren af et ejendomsforbehold – sælgeren – tager salgsgenstanden tilbage fra køberen, skal sælgeren, hvis hans tilgodehavende er mindre end salgsgenstandens værdi på tilbagetagelsestidspunktet, betale køberen det overskydende beløb.

5 Den endelige og fulde ejendomsret

Køberen kan til enhver tid erhverve sig den endelige og fulde ejendomsret til salgsgenstanden ved at betale restgælden til sælgeren – indehaveren af ejendomsforbeholdet.

6 Overdragelse til tredjemand

Hvis en køber i en handel med ejendomsforbehold i strid med de fastsatte kontraktvilkår overdrager salgsgenstanden til en tredjemand, så foreligger der vanhjemmel. I sådanne tilfælde vil sælgeren i almindelighed kunne vindicere det solgte fra selv en godtroende køber. Det vil sige, at sælger kan kræve salgs-genstanden tilbageleveret.

7 Gælder kun salg af løsøregenstande

Salg med ejendomsforbehold i henhold til kreditaftaleloven omfatter kun salg af løsøregenstande – hvilket betyder at eksempelvis salg af aktier og obligationer ikke er omfattet af lovgivningen.

8 Særligt for biler og andre køretøjer

Et salg med forbeholdt ejendomsret til sælgeren kræver som hovedregel ikke iagttagelse af en sikringsakt for at opnå omsætnings- og kreditorbeskyttelse. En undtagelse herfra er dog ejendomsforbehold i biler og andre køretøjer. Her kræves der som sikringsakt, at der sker tinglysning i Bilbogen.

9 Også beskyttelse af køberen

Formålet med kreditkøb med ejendomsforbehold, er ikke blot at give sælgeren mulighed for at opnå sikkerhed for købesummens betaling samt sikkerhed mod købers eventuelle andre retsforfølgende kreditorer, men også at beskytte køberen, navnlig køberen i forbrugerkøb, når denne ikke er i stand til at betale købesummen. Køberen i forbrugerkøb kan således komme ud af et kreditkøb med ejendomsforbehold uden at efterlade sig gæld til sælgeren, han skal blot tilbagelevere salgsgenstanden.

10 Betingelser for gyldigt ejendomsforbehold

Kreditaftaleloven angiver en række betingelser, som skal være opfyldt, for at et ejendomsforbehold er gyldigt, uanset om der er tale om forbrugerkøb eller ikke-forbrugerkøb.

Ejendomsforbehold er kun gyldigt, såfremt:

1. Det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren,
2. Det samlede beløb, der skal betales, inklusive den erlagte udbetaling overstiger 2.000 kr.,
3. Kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb og
4. Sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 20 pct. af kontantprisen. Dette gælder dog kun i forbrugerkøb, ikke ved handel mellem erhvervsdrivende (ikke-forbrugerkøb).

Hvis du ikke allerede har en kontrakt, som du benytter, når du sælger med ejendomsforbehold, så hjælper vores erhvervsadvokater dig meget gerne.

Kontakt vores erhvervsafdeling allerede i dag på telefon 72 30 12 05 , hvis du har brug for rådgivning eller bistand i forbindelse med køb eller salg med ejendomsforbehold.