Medie: Det haster med generationsskiftet

21. januar 2019
2 minutters læsetid

Det kommende folketingsvalg kan få stor betydning for generationsskifterne. Gaveafgiften har på det seneste været genstand for stor politisk debat, og valgets resultat kan betyde dyrere generationsskifter.


De nuværende regler om gaveafgifter er resultatet at et politisk forlig mellem Dansk Folkeparti og Regeringen. Reglerne medfører, at gaveafgift satsen reduceres frem til 2020.

Her i 2019 udgør afgiftssatsen for gaver i en virksomhedsoverdragelse inden for den nære familie seks procent mod syv procent i 2018. Og fra 2020 og frem vil satsen være nede på fem procent, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Men det er usikkert, om afgiftsnedsættelsen overlever det kommende folketingsvalg, der skal afholdes inden sommerferien.

– Derfor er der brug for hurtig handling, hvis man som familie står over for at overdrage en virksomhed fra én generation til den næste, siger advokat og partner Jens Axel Kruchov fra STORM Advokatfirma til Nordjyske.

De politiske signaler varierer fra, at regeringspartierne gerne ser en markant lempelse, Dansk Folkeparti er tilfreds med de nugældende regler mens Socialdemokraterne har varslet et opgør med reglerne, hvor der kan forventes en stigning til 30%.

Alternativet, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har tilsluttet sig Socialdemokratiets holdning.

Med så markant en forskel i de politiske grundholdninger er der ifølge Jens Axel Kruchov udsigt til, at afgiftstrykket bliver genstand for fremtidige politiske slagsmål og dermed usikkerhed.

Derfor anbefaler han for en sikkerheds skyld hurtig reaktion, hvis en familie står over for et generationsskifte af en virksomhed.

– Et generationsskifte med gaver bør gennemføres inden afholdelse af det kommende folketingsvalg, siger han til avisen.

Her kan du læse mere om Det Gode Generationsskifte i landbruget.

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af familiens muligheder for et generationsskifte på telefon 72 30 12 05.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
cross