Eksterne investorer på vej i landbruget

19. juli 2017
2 minutters læsetid
investorer til landbrug

Lavt renteniveau og stigende afregningspriser får nu investorerne til at kigge mod landbruget. Ved et succesfuldt samarbejde, kan både landmanden og investoren beriges. 

Traditionelt har landbruget været finansieret ved realkreditlån og pengeinstitutfinansiering samt den løbende leverandørkreditgivning. Dette har medført en udstrakt grad af ”selvstyre”, hvor den enkelte landmand har måttet søge sparring udenfor bedriften om bedriftens udvikling.

I andre dele af erhvervslivet er der tradition for, at en investor kan foretage en investering i virksomheden og opnå en indflydelse, der svarer til værdien af den indskudte kapital.

Derved kan virksomheden opnå en ledelseskraft og inspiration, der mere struktureret guider virksomhedens fortsatte udvikling til gavn for både virksomhedsejeren og investoren.

Hvis en landbrugsvirksomhed skal være et tiltrækkende investeringsobjekt, skal følgende forhold være opfyldte:

  • Virksomheden skal dokumentere en afkastningsevne, således at investor kan foretage en oplyst vurdering af udkommet af investeringen
  • Virksomheden skal have en størrelse, der muliggør en større investering
  • Virksomhedens forretningsområde skal være veldefineret, således at investor ved, hvad der investeres i
  • Virksomhedens risici skal være belyst
  • Investeringsperioden skal være defineret, således at der er lavet en likviditetsplan for investeringsperioden

Ved at være delvist finansieret fra investorer, vil landmanden skulle afgive en del af sin suverænitet, og det kan virke så grænseoverskridende, at nogle landmænd af den grund er tilbageholdende med at få investormuligheden ordentligt undersøgt.

Der kan imidlertid være åbenlyse og klare fordele ved at være investorfinansieret, hvorfor vi anbefaler, at man som ejer af en landbrugsvirksomhed får foretaget en analyse af, hvorvidt ens bedrift kan være et investeringsobjekt.

Konkret gennemfører vi en analyse af bedriften, hvor virksomhedens faktiske og juridiske forhold undersøges, således at det klarlægges, i hvilket omfang der kan ske en tiltrækning fra investorer.

Vi har tæt kontakt til investorer, der både ønsker at investere i driften af veldrevne landbrugsvirksomheder samt eventuelt at erhverve sådanne bedrifter på sigt.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om dine muligheder.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Jens Axel Kruchov
Jens Axel Kruchov
Advokat, Partner
cross