Alle ulovlige kapitalejerlån skal nu indberettes til bagmandspolitiet
6. december 2019
4 minutters læsetid
Alle ulovlige kapitalejerlån skal indberettes til bagmandspolitiet (SØIK), har Erhvervsstyrelsen pålagt rådgivere.
Erhvervsstyrelsen har pålagt en række rådgivere, herunder revisorer, pengeinstitutter og i visse tilfælde advokater, at indberette ulovlige kapitalejerlån til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Ulovlige kapitalejerlån kan foruden de skattemæssige berigtigelser også betyde bøder for kapitalejerne.
Selskabslovens udgangspunkt er at et selskab hverken direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet. Tilsvarende gælder andre nærtstående som f.eks. ejere eller ledelse i et moderselskab, ægtefæller, forældre eller børn til ledelsen eller kapitalejerne, eller andre som står særligt nær.
Hvis selskabet ikke kan opfylde de særlige undtagelser i selskabsloven, vil der være tale om et ulovligt kapitalejerlån som straffes med bøde efter selskabslovens regler.
Der gælder følgende almindelige betingelser for et lovligt kapitalejerlån:
Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, og skal ydes på markedsvilkår.
1. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal træffes af generalforsamlingen eller den centrale ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal være truffet efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
3. Selvom ovenstående betingelser ikke er opfyldt, kan et selskab alligevel yde økonomisk bistand til danske og visse udenlandske moderselskaber. Det samme gælder når den økonomiske bistand sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Selskabet skal dokumentere, at samtlige betingelser er opfyldt.
Der gælder desuden særregler for pengeinstitutter, generelle medarbejderordninger til erhvervelse af kapitalandele i selskabet, og lovlig selvfinansiering efter selskabslovens regler.
Kapitalejerlån omklassificeres som udgangspungspunkt til enten løn eller udbytte, og udløser de al-mindelige skattemæssige konsekvenser, som normalt følger disse typer af udbetalinger. Dette betyder, at der sker en beskatning selvom at lånet er lovligt efter selskabslovens regler.
Ifølge ligningsloven gøres der dog undtagelser for økonomisk bistand ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, ydet på sædvanlig vis fra et pengeinstitut, eller som er udgør lovlig selvfinansiering efter selskabslovens regler.
I praksis vil det lovlige kapitalejerlån blive skatteretligt omkvalificeret til udbetalt udbytte eller løn i langt størstedelen af tilfældene. Omvendt indebærer den økonomiske bistand mange faldgruber og risici, enten fordi formalia ikke er opfyldt, eller fordi skattemyndighedernes vurdering af de faktiske, forretningsmæssige forhold viser sig at være anderledes end selskabets egen vurdering.
Derfor er det afgørende nøje at afveje og eventuelt konsultere en rådgiver, om hvorvidt kapitalejerlånet i virkeligheden giver nogen reel fordel for låntager eller långiver, inden lånet gennemføres.
Hvis en person eller virksomhed omfattet af Hvidvaskloven får kendskab til et ulovligt kapitalejerlån, vil den pågældende være underretningspligtig. Det betyder at den underretningspligtige kan straffes med bøde, såfremt forholdet ikke indberettes til hvidvaskmyndighederne.
Erhvervsstyrelsen har opdateret sin vejledning om underretningspligt den 4. november 2019. Det fremgår af vejledningen, at midler fra et ulovligt kapitalejerlån skal anses for opnået ved en strafbar handling og derfor udgør hvidvask. Dermed udløses de skærpede regler for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Erhvervsstyrelsen fastslår utvetydigt, at ulovlige kapitalejerlån skal anmeldes til SØIK uanset lånets størrelse, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.
Du kan læse Erhvervsstyrelsens vejledning her
Ulovlige kapitalejerlån udløser i sig selv bøde, men derudover kan mange opleve den skattemæssige berigtigelse som en yderligere sanktion, hvis denne kommer som en overraskelse. Kapitalejerlån omklassificeres som udgangspunkt til enten løn eller udbytte, og udløser de almindelige skattemæssige konsekvenser, som normalt følger disse typer af udbetalinger.
Hvorvidt et ulovligt kapitalejerlån skal anses for løn eller udlodning varierer fra situation til situation, og afhænger af sagens konkrete omstændigheder. I en sag fra Landsskatteretten ansås lånet for udbetalt løn b.la. fordi låntager var ansat og den almindelige løn og lånet sammenlagt gav en rimelig aflønning. I en anden sag, ligeledes fra Landsskatteretten, blev selskabets udbetalinger til kapitaleje-ren på henholdsvis 153.095 kr. og 175.839 kr. anset for udbytte, fordi transaktionen ikke kunne anses for et forretningsmæssigt begrundet lån.
Der er således flere gode grunde til at have en rådgiver med, før der indgås aftaler om lån mellem selskabet og ejer- eller ledelseskredsen, samt disses nærtstående.
Påtænker du eller dit selskab at oprette et lån, og er I usikre omkring betingelserne for at oprette et lovligt kapitalejerlån, er du velkommen til at kontakte os for rådgivning på telefon 72 30 12 05
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
