Med vedtagelsen af CAP-reformen og de igangværende politiske forhandlinger om implementeringen i Danmark, er det værd at holde øje med nogle fokuspunkter.
Denne klumme er oprindeligt udgivet i Effektivt Landbrug den 19. maj 2022
Landbrugsreformen er udtryk for et politisk forlig om at ændre reglerne for hele EU, således at landbrugspolitikken afspejler den overordnede politiske linje om klimaansvarlighed og bæredygtighed, samtidigt med at forsyningssikkerhed for fødevareproduktionen opretholdes.
Reglerne er stadig under politisk behandling i EU, men forventes endeligt vedtaget i tredje kvartal i år, hvorefter der kan vedtages nationale bekendtgørelser og vejledninger.
På grund af den fortsatte forhandling er de følgende oplysninger om fokuspunkterne derfor kun vejledende.
Der sker en omfattende ændring i de støtteregler, vi har anvendt til og med 2022. Støttereglerne vil nu fremgå af to søjler.
I søjle 1 indføres en basisindkomstsstøtte (BISS). Den vil forventeligt svare til 72% eller ca. kr. 4,6 mia. Oven i dette er der nye regler og muligheder for støtte til særlige bioordninger, der også kaldes eco-schemes, med forventeligt kr. 1,2 mia. Endelig indeholder søjle 1 også støtteregler for koblet støtte til proteinafgrøder.
Søjle 2 omfatter klima- og kvælstofrelaterede ordninger med i alt ca. 3,66 mia. Dette er tænkt anvendt til udtagning af lavbundsarealer, etablering af vådområder samt privat skovrejsning. Søjle 2 omfatter derudover miljø- og klimateknologi med ca. kr. 685 mio. samt Natura 2000 med kr. 1,2 mia. og endelig landdistriktsudvikling med ca. 1,5 mia., herunder er omfattet kr. 964 mio. til unge landbrugere.
De generelle regler om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) skærpes for i det hele taget at være støtteberettiget. Det drejer sig om disse 9 punkter:
Vedrørende pkt. 4 må det forventes, at de nuværende bræmmegrænser udvides fra 2 meter til 3 meter fra søer og vandhuller.
Der pågår intense forhandlinger om rækkevidden af pkt. 6, både i relation til den procentvise andel og hvad der kan være omfattet af definitionen af et plantedække. Danmark ønsker at procentsatsen bliver 60 og EU-kommissionen ønsker en procentsats på 100.
Vedrørende pkt. 8 er der forhandling om, hvorvidt læhegn kan være omfattet, men dette vil sandsynligvis medføre, at sådanne hegn fremover fredes.
I Danmark er der ikke planlagt det forventede antal eco-schemes. Der er 6 planer på tegnebrættet i modsætning til eksempelvis Holland, der har over det dobbelte.
Unge landbrugere skal være særligt opmærksomme på de nye regler fra søjle 2 og de fortjener derfor en lidt dybere gennemgang.
Der forventes afsat kr. 193 mio. årligt. For at få støtten, skal følgende betingelser være opfyldte:
Der kan gives et etableringstilskud på kr. 745.000 og det reduceres ved etablering på deltidsbedrifter.
En matematisk beregning viser, at der er midler til ca. 255 unge landbrugere årligt ved fuldtidsbedrifter.
De nye regler vil helt naturligt have betydning for etableringstidspunktet for unge landbrugere. Der vil være ansøgere, der ”kommer i klemme” i overgangen fra de nuværende støtteordninger til den nye ordning, men det er desværre en konsekvens, der politisk er ude af beslutningerne.
Der vil ligeledes være ansøgere, der venter på de nye reglers ikrafttræden og det vil – alt andet lige – påvirke den naturlige omsætning af bedrifter.
Jeg vil opfordre alle til at holde sig orienteret om udfaldet af forhandlingerne, og især hvordan og hvornår de danske regler vil træde i kraft.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.