likvidation

Likvidation

Tal med os om din sag

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Hvem kan træde i likvidation?

Hvis et selskab er solvent, kan selskabet på sin generalforsamling beslutte at træde i likvidation. De almindelige lovregler om frivillig likvidation er tilpasset aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), dvs. kapitalselskaber omfattet af selskabsloven. I et kapitalselskab hæfter selskabets ejere ikke personligt for selskabets gæld, og selskabets ejere hæfter alene med deres indskud i selskabet.

Der findes også regler om solvent likvidation af andre virksomhedstyper end kapitalselskaber, hvor selskabslovens regler anvendes med de fornødne tilpasninger, men i praksis er langt størstedelen af likvidationer vedrørende kapitalselskaber.

Hvis selskabet ikke er solvent, kan selskabet alene træffe beslutning om opløsning ved at indgive en konkursbegæring.

Ring til Maria

Overvejer du likvidation af dit selskab så tag fat i advokat Maria Als Levisen, så I sammen kan vende mulighederne
+45 72 30 12 05
Mandag - fredag: 8.00 - 16.00

Sådan forløber en frivillig likvidation

Når et selskab træffer beslutning om at træde i frivillig likvidation, skal selskabet samtidigt udpege en likvidator. Det er herefter likvidatoren, der overtager ledelsen af selskabet.

Likvidator skal sørge for at anmelde likvidationen overfor Erhvervsstyrelsen, og derefter skal likvidator opfordre alle selskabets kreditorer til at anmelde deres tilgodehavende mod selskabet over for likvidator. Kreditorerne skal gives en periode på 3 måneder til at foretage anmeldelsen over for likvidator. Likvidator foretager betaling til alle kreditorer, der har gyldige krav mod selskabet.

Det er ofte uforholdsmæssigt dyrt at lade likvidator afhænde og realisere selskabets aktiver. Derfor anbefales det som udgangspunkt at al drift afvikles og alle aktiver realiseres, før selskabet træder i likvidation.

Likvidator sørger endvidere for at der udarbejdes udkast til likvidationsregnskab, og søger skattemyndighederne om skattekvittance på baggrund heraf.

Når alle kreditorer er betalt og alle værdier er realiseret, og der er opnået skattekvittance, skal der laves et endeligt likvidationsregnskab. Likvidationsregnskabet skal godkendes på en generalforsamling, der samtidig markerer afslutningen på likvidationen. Kapitalejerne, dvs. selskabets ejere, modtager en udbetaling af overskuddet efter betaling af alle kreditorer og omkostninger til gennemførelsen af likvidationen, og selskabet ophører med at eksistere.

Lukning af et selskab med en betalingserklæring

Som et alternativ til en frivillig likvidation kan selskabet beslutte at lade sig opløse ved brug af en betalingserklæring. Det er en mere simpel proces, der kort fortalt består i at selskabets ejer(e) afgiver en erklæring om, at al selskabets gæld er betalt, herunder også uforfalden gæld, og der indhentes også en kvittering fra skattemyndighederne om, at selskabet ikke har gæld til det offentlige.

Når et selskab er opløst ved en betalingserklæring vil selskabets ejere hæfte personligt, hvis det senere viser sig, at der er kreditorer, som ikke er blevet betalt.

Opløsning af et selskab ved brug af en betalingserklæring har den fordel for selskabet, at processen er hurtigere og typisk forbundet med færre omkostninger sammenholdt med en frivillig likvidation, men det er samtidigt forbundet med en vis risiko for selskabets ejere grundet den personlige hæftelse.

Lukning af enkeltmandsvirksomhed

Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, som du ønsker at lukke, skal du være opmærksom på en række forhold. Det er vigtigt at virksomheden lukkes korrekt, da du hæfter personligt for virksomhedens gæld – også efter virksomhedens ophør.

Lukning af en enkeltmandsvirksomhed sker ved udfyldelse af en blanket på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og Skat skal have besked herom.

Du skal udarbejde et skatteregnskab, som skal indberettes via et oplysningsskema på Skattestyrelsens hjemmeside. Husk ligeledes at indberette moms samt rette din forskudsopgørelse.

Ud over betaling af alle kreditorer, skal du huske at opsige alle medarbejdere, opsige alle aftaler, herunder f.eks. leasingaftale, lejeaftale og domæneabonnement.

Kan du ikke betale al gæld i virksomheden, bør du overveje at indgive en konkursbegæring.

Hvis dit selskab eller din enkeltmandsvirksomhed har et underskud

Hvis dit selskab eller din virksomhed er insolvent, vil en opløsning typisk skulle ske ved konkursbehandling.

En begæring om konkurs indleveres til Skifteretten, og der skal udpeges en kurator. Det er kurators opgave at realisere aktiverne, og sikre at værdien fordeles ligeligt mellem kreditorerne ved udlodning af dividende i forbindelse med konkursboets afslutning.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp i den forbindelse.

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Maria Als Levisen
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Maria Als Levisen

Din specialist i likvidation

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Læs vores artikler

Læs flere
cross