Hvad er en optionsaftale?

En optionsaftale er en juridisk bindende kontrakt, der giver den ene part ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge et aktiv, såsom aktier eller ejendom, til en forudbestemt pris på et senere tidspunkt.

Aftalen giver altså mulighed for at udnytte en “option” – en ret til at træffe en beslutning på et senere tidspunkt, afhængigt af, hvordan forholdene i fremtiden udvikler sig.

Typer af optionsaftaler

Der findes forskellige typer optionsaftaler, men de mest almindelige er:

1. Aktieoptioner (medarbejdere): I erhvervslivet bruges aktieoptioner ofte som en del af medarbejderes incitamentspakker. Medarbejderen får ret til at købe aktier i virksomheden til en forudbestemt pris på et senere tidspunkt. Hvis aktiekursen på det tidspunkt er højere end udnyttelseskursen, kan medarbejderen købe aktierne til den lavere pris og derefter sælge dem med fortjeneste.
2. Aktieoptioner (ejere): Aktieoptioner kan også bruges i forbindelse med køb og salg af virksomheder, incitamentsordning for minoritetsejere som også er ledelsesmedlemmer, eller samarbejdet mellem en foudner og investor i startup projekter.
3. Optioner på fysiske aktiver: Optionsaftaler kan indgås for alle typer aktiver, f.eks. som købsretten til en bil der indledningsvist er leaset, eller en projektudviklers option på køb af landbrugsjord til en bestemt pris, hvis projektudvikleren opnår byggeretsgivende lokalplan der muliggør projektbyggeri.
4. Købs- og salgsoptioner i finansverdenen: Disse giver investorer mulighed for at købe eller sælge aktier, valuta eller andre værdipapirer til en aftalt pris inden for en bestemt periode.

Læs også: Hvad bør en optionsaftale indeholde?

En optionsaftale kaldes også undertiden en call option (ret til at købe) eller put option (ret til at sælge), afhængig af, om aftalen giver retten til at købe eller sælge aktivet.

Optionsaftaler er ofte brugt som en incitamentsmekanisme i erhvervslivet, men de kan også være en vigtig del af finansielle strategier. Optioner kan også tjene som sikkerhedsmekanismer mellem erhvervsdrivende, når én part investerer store ressourcer i at øge værdien af den anden parts aktiver, og dette sker efter aftale om deling af værditilvæksten.