Fremtiden for dansk landbrug: Strukturforandringer, regulering og global efterspørgsel

20. januar 2026
2 minutters læsetid
Emner
Fremtiden for dansk landbrug: Strukturforandringer, regulering og global efterspørgsel

Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug – både politisk og økonomisk? Det spørgsmål satte STORM Advokatfirma og Nykredit fokus på ved årets nytårskur, hvor en række oplægsholdere gav deres bud på udviklingen. Svaret? En branche i forandring, presset af både lovgivning og global konkurrence, men også med solide muligheder for dem, der formår at tilpasse sig.

Effektivisering og strukturudvikling

Fremtidens landbrug bliver større og mere effektivt. Det var et gennemgående tema blandt oplægsholderne. Ifølge europaminister Marie Bjerre kræver den geopolitiske situation i Europa, at dansk landbrug bliver endnu mere konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt.

Flere deltagere forudser færre, men større landbrug, drevet som professionelle industrianlæg. Strukturudviklingen går stærkt, og det stiller krav til både kapital og kompetencer.

Den grønne trepart og politisk regulering

Et andet centralt tema er den grønne omstilling. Den grønne trepart vil få stor indflydelse på, hvordan dansk landbrug udvikler sig de kommende år. Men processen er kompleks og med mange ubekendte.

Planteavlere og mælkeproducenter giver udtryk for frustration over, at nye krav og regler ofte føles som om de bliver “trukket ned over hovedet” på erhvervet. Alligevel er der enighed om, at tilpasning til nye krav er nødvendigt. Ikke mindst for at bevare opbakning i befolkningen og blandt beslutningstagere.

Muligheder trods udfordringer

Trods den store reguleringsbyrde og økonomiske usikkerhed er der også optimisme. Efterspørgslen på fødevarer er stigende globalt, og danske landmænd har et stærkt brand for kvalitet og dygtighed.

Samtidig åbner handelsaftaler – som Mercosur-aftalen med Sydamerika – nye eksportmuligheder for danske landbrugsprodukter.

Generationsskifte og adgang til markedet

Generationsskifte er en særlig udfordring. Mange bedrifter står foran et ejerskifte, men de høje kapitalbehov og stigende krav til effektiv drift gør det svært for unge og nye aktører at komme ind på markedet. Det kalder på nye samarbejdsmodeller, fx med investorer.

Kommunikation og samfundsforståelse

Et vigtigt greb for fremtidens landbrug bliver evnen til at kommunikere sin berettigelse og fortælle den gode historie. I takt med at landbrugene bliver større, stiger behovet for at vise samfundsansvar og understrege bidraget til både natur, økonomi og dyrevelfærd.

Har du brug for juridisk sparring i en branche i forandring?

Hos STORM Advokatfirma har vi specialiseret os i juridisk rådgivning til landbrug. Både når det gælder generationsskifte, ejendomsoverdragelser, strukturtilpasning og håndtering af nye reguleringskrav.

Tag fat i vores landbrugsafdeling i dag, hvis du vil være på forkant med udviklingen og sikre din bedrift en robust fremtid.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Mere om samme emne

cross