Når banken presser virksomheden: Hvad betyder det for ledelsen?

Når banken presser, er det et signal, ledelsen skal tage alvorligt

Når banken begynder at presse virksomheden på den ene eller den anden måde, er det sjældent tilfældigt. Banken reagerer typisk på øget risiko. Det kan være faldende indtjening, presset likviditet, overskredne kreditrammer, manglende overholdelse af aftaler, for sen rapportering eller usikkerhed om virksomhedens fremtid.

For ledelsen er bankens reaktion et vigtigt signal om, at virksomhedens økonomi kræver en reel gennemgang. Ansvaret ligger hos ejerledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer. Når banken ændrer adfærd, bør ledelsen ikke blot forsøge at berolige banken. Ledelsen bør samtidig spørge sig selv, om ændringen beror på forhold i virksomheden og om driften er forsvarlig.

Pres fra banken kan vise sig på flere måder. Banken kan kræve hyppigere budgetter og likviditetsrapporter. Den kan kræve nedbringelse af kassekredit, yderligere sikkerhed, personlig kaution, virksomhedspant, pant i aktiver eller begrænsning af nye træk. Banken kan også varsle opsigelse af engagementet eller stille betingelser for fortsat finansiering.

For ejerledere kan bankens pres føles personligt. Banken har måske været samarbejdspartner i mange år, og relationen kan være tæt. Men når virksomheden er presset, vurderer banken først og fremmest sin kreditrisiko og dette bør man som leder huske på.

Bankens perspektiv

Banken ser på virksomhedens evne til at betale og på værdien af de sikkerheder, banken har. Hvis virksomheden ikke overholder sine aftaler, eller hvis økonomien forværres, vil banken forsøge at begrænse sit tab. Det kan være ved at kræve mere information, mere sikkerhed eller en plan for nedbringelse af aktuel gæld.

Banken har også interesse i, at virksomheden ikke fortsætter en drift, der forværrer situationen. Hvis virksomheden bruger kreditten til at finansiere underskud uden realistisk udsigt til forbedring, øges risikoen for tab. Banken vil derfor ofte kræve en plan, der viser, hvordan virksomheden skal komme tilbage på et forsvarligt økonomisk grundlag.

Det betyder ikke, at bankens krav altid er rimelige eller hensigtsmæssige. Men ledelsen bør forstå bankens position, fordi det modsatte typisk kan føre til nedbrud af samarbejdet. En ledelse, der møder banken med opdaterede tal, realistiske scenarier og en konkret plan, står stærkere end en ledelse, der alene beder om mere tid eller som grundet uenigheder afstedkommer en for tidlig opsigelse af hele engagementet

Ledelsens handlepligt

Når banken presser virksomheden, skærpes behovet for ledelsesmæssig handling. Ledelsen skal sikre, at virksomheden har et forsvarligt kapitalberedskab og kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Hvis det ikke er tilfældet, skal ledelsen vurdere, om driften kan fortsætte forsvarligt og at der er en realistisk udsigt til at virksomheden kommer på fode igen. Det kræver et ajourført beslutningsgrundlag. Ledelsen bør som minimum få udarbejdet et likviditetsbudget, et resultatbudget, et balanceoverblik, en kreditorliste, oplysninger om pant og sikkerheder samt en plan for de næste uger og måneder.

Det bør også fremgå, hvilke forudsætninger planen bygger på. Er der tilsagn om kapital? Er der bindende aftaler med kunder? Er der realistiske besparelser? Hvis planen primært bygger på forhåbninger, bør strategien revurderes.

Ledelsen bør dokumentere alle væsentlige beslutninger. Det gælder møder med banken, bestyrelsesmøder, budgetforudsætninger, juridisk rådgivning og beslutninger om betaling af visse kreditorer før andre. Dokumentationen kan blive afgørende, hvis der senere opstår spørgsmål om ledelsen har handlet ansvarligt.

Konsekvenser ved passivitet

Passivitet kan være farlig. Hvis ledelsen fortsætter driften, selv om virksomheden reelt er insolvent, og der ikke er realistisk udsigt til at rette op på økonomien, kan ledelsen risikere personligt ansvar.

Det kan især være relevant, hvis virksomheden stifter ny gæld, modtager forudbetalinger, bestiller varer eller undlader at betale skat og løn uden en realistisk plan for virksomhedens fremtid. I sådanne situationer kan ledelsen blive mødt med spørgsmål om, hvorvidt driften burde være stoppet tidligere, eller om der burde have været indledt rekonstruktion, salg, kapitaltilførsel eller konkurs.

Der kan også opstå risiko for konkurskarantæne, hvis virksomheden går konkurs og ledelsens forretningsførelse vurderes groft uforsvarligt og her kan manglende handling spille ind.

Hvad bør ledelsen gøre?

Ledelsen bør først skabe et samlet overblik over økonomien ved hjælp af et likviditetsbudget, resultatbudget, balanceoverblik, kreditorliste, og oversigten over pant og sikkerheder. Dernæst bør ledelsen vurdere, om bankens eventuelle krav kan opfyldes, og om virksomheden realistisk kan fortsætte under de nye vilkår. Hvis svaret er ja, skal bør udarbejdes en troværdig plan på skrift. Hvis svaret er nej, bør ledelsen undersøge rekonstruktion, salg, kapitaltilførsel eller kontrolleret afvikling gerne med hjælp fra en professionel rådgiver.

Dialogen med banken bør være saglig og forberedt. Banken har sjældent tillid til uklare forklaringer. En plan med konkrete tal og realistiske milepæle giver bedre mulighed for en konstruktiv løsning.

Hvis banken kræver yderligere personlig kaution eller sikkerhed, bør ejerlederen få selvstændig rådgivning, før der underskrives. En personlig kaution kan få vidtrækkende konsekvenser for privatøkonomien, og den bør ikke afgives uden en klar forståelse af risikoen.