
Kapitalforhøjelse – sådan sikrer du korrekt proces og styrker selskabets økonomi
12. maj 2026
3 minutters læsetid
Emner


Med udgangspunkt i selskabslovens regulering om kapitalforhøjelse gennemgås de væsentlige aspekter i processen og hvordan rådgivning hos STORM Advokatfirma hjælper dig sikkert i mål.
En kapitalforhøjelse er et strategisk middel, når virksomheden skal tiltrække investering, styrke likviditeten, finansiere vækst eller rette op på økonomisk pres. Korrekt gennemført kan kapitalforhøjelsen skabe økonomisk frihed og robusthed; forkert gennemført kan den føre til ugyldighed, tvister, ansvar og udfordringer ved efterfølgende transaktioner. Værdien ligger i den juridiske rådgivning, klar kommunikation med ejerkredsen såvel som stakeholders og en korrekt udført proces.
Kapitalforhøjelser er reguleret i selskabslovens kapitel 10, der blandt andet angiver krav til beslutning, dokumentation og registrering. Den selskabsretlige regulering vedrører blandt andet følgende:
Forud for enhver kapitalforhøjelse skal det overvejes hvilken form for kapitalforhøjelse, der passer til formålet. De forskellige fremgangsmåder opsummeres nedenfor.
Kontant kapitalforhøjelse er ”standardmodellen”, der hurtigt styrker likviditet ved kontant indbetaling. En kontant kapitalforhøjelse kræver blandt andet en kursfastsættelse, tegningsfordeling og eventuel håndtering af fortegningsret.
Apportindskud er en kapitalforhøjelse, hvor aktiver (eksempelvis fast ejendom) tilføres selskabet mod at indskyder modtager kapitalandele. Fremgangsmåden kræver et vurderingsgrundlag fra en sagkyndig, således at værdien af aktiverne er behørigt dokumenteret.
Fondsforhøjelse indebærer en overførsel fra frie reserver til selskabskapitalen. Fondsforhøjelsen styrker egenkapitalen uden indbetalinger.
Gældskonvertering/konvertible lån indebærer en ret for en fordringshaver til at konvertere sin fordring mod selskabet til kapitalandele på nærmere aftalte vilkår.
Warrants/optioner er incitaments- eller investorkonstruktioner med ret til fremtidig tegning. Denne form for kapitalforhøjelse kræver iagttagelse af udførlige vilkår for udnyttelse, herunder blandt andet vesting, exit og good/bad leaver-scenarier.
Vi afklarer kapitalformål, beløb, tidshorisont og mest hensigtsmæssige model i lyset af selskabets forhold, således at vi i dialog med dig finder den bedste fremgangsmåde. Vi arbejder med ordentlighed, klarhed og jura i øjenhøjde, så processen bliver effektiv og tryg for alle parter.
Vi udarbejder de selskabsretlige dokumenter, herunder beslutningsreferat, opdaterede vedtægter, ejerbog, mv., som udgør korrekt dokumentation og beslutningsgrundlag for kapitalforhøjelsen.
Vi håndterer korrekt og rettidig indberetning af beslutningen og de relevante dokumenter til Erhvervsstyrelsen. Transparent proces, udførlige dokumenter og rettidig registrering skaber tillid hos ejere, investorer og myndigheder.
Vi forestår klar kommunikation og forventningsafstemning i ejerkredsen, så tvister undgås, og ledelsen står på sikker grund. Vi koordinerer ligeledes processen med øvrige relevante aktører såsom selskabets revisor, skatterådgiver eller lignende.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

