Going concern forbehold: Hvad betyder det for virksomheden og ledelsen?
Going concern forbehold: Hvad betyder det for virksomheden og ledelsen?
6. juli 2026
3 minutters læsetid
Going concern betyder, at virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i den relevante periode, typisk mindst 12 måneder fra regnskabsaflæggelsen. Når årsrapporten udarbejdes, skal ledelsen vurdere, om det er forsvarligt at aflægge regnskabet med denne fortsatte drift for øje.
Hvis der er væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte, skal det håndteres korrekt i regnskabet og i revisors påtegning.
Et going concern forbehold eller en fremhævelse af væsentlig usikkerhed for dette er ikke blot en teknisk revisionsformulering. Det er et alvorligt signal til ledelsen, banken, kreditorer, investorer og samarbejdspartnere, da det konstaterer, at der er forhold, som kan skabe tvivl om virksomhedens evne til fortsat drift.
For ejerledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer bør et going concern forbehold give anledning til handling. Ledelsen skal forstå, hvad revisor reelt peger på, og hvilke beslutninger der nu skal træffes.
Når revisor omtaler going concern, signalerer revisor, at virksomhedens fremtid er særligt afhængig af bestemte forudsætninger. Det kan være fortsat bankfinansiering, kapitaltilførsel, forbedret indtjening, frasalg af aktiver, forlængelse af kreditaftaler eller gennemførelse af en rekonstruktionsplan.
Det er samtidig revisors vurdering, at hvis disse forudsætninger ikke holder, kan virksomheden få svært ved at fortsætte.
Revisors bemærkning vil ofte også vil blive læst af banken, leverandører og kunder. Den kan påvirke kreditvilkår, leverandørernes tillid og bankens kreditvilje.
Ledelsen bør straks gennemgå forudsætningerne bag going concern vurderingen. Hvilke likviditetsforudsætninger er afgørende? Hvilke aftaler med bank, investorer eller kreditorer skal være på plads? Hvilke budgetmål skal nås?
Dernæst bør ledelsen udarbejde eller opdatere et detaljeret likviditetsbudget. Et budget over forventet fremtidig likviditet og likviditetsbehovet er ofte et godt praktisk værktøj, fordi det viser den kortsigtede betalingsevne. Der bør også være en plan for de næste 6 til 12 måneder, særligt hvis going concern vurderingen bygger på forventninger om forbedret drift.
Ledelsen bør også sikre, at bestyrelsen eller direktionen løbende følger op. Det er ikke nok at behandle going concern én gang om året i forbindelse med årsrapporten. Hvis virksomheden er presset, bør vurderingen opdateres, når der sker væsentlige ændringer. Det kan være tab af en stor kunde, opsigelse af bankkredit, stigende restancer, faldende ordretilgang m.v.
Hvis ledelsen ignorerer going concern signalet, kan det få alvorlige konsekvenser. Virksomheden kan miste tillid hos banken og kreditorerne. Leverandører kan stoppe med at levere på kredit og kræve forudbetaling. Kunder kan søge andre mere driftssikre leverandører. Medarbejdere kan blive usikre.
Passivitet kan øge risikoen for et personligt ledelsesansvar med erstatningskrav til følge, særligt hvis ledelsen fortsætter driften uden at sætte sig ned og undersøge grundlaget for virksomhedens videre drift. Det samme gælder, hvis ledelsen indgår nye aftaler, modtager forudbetalinger eller bestiller varer, selv om virksomheden ikke har en realistisk evne for at opfylde sine forpligtelser på betaling eller levering m.v.
Going concern forbehold kan også få betydning hvis virksomheden ender med at gå konkurs. En kurator vil ofte se på, hvornår ledelsen blev opmærksom på den økonomiske usikkerhed, og hvad ledelsen gjorde derefter. Hvis ledelsens forretningsførelse kan anses for groft uforsvarlig risikerer man at kurator anlægger sag om pålæg af konkurskarantæne.
Ledelsen bør derfor dokumentere sine undersøgelser af budgetter, forudsætningerne for virksomhedens drift, eventuelle dialog med bank, kreditorforhandlinger, kapitalplaner, rådgiverinput eller lignende.
Hvis ledelsen vurderer, at driften kan fortsætte, bør det fremgå hvorfor. Hvis vurderingen afhænger af bestemte milepæle, bør ledelsen følge op på at dette rent faktisk også sker.
En ultimativ beslutning om at søge rekonstruktion, sælge aktiver, reducere omkostninger eller indgive konkursbegæring kan være nødvendig og ansvarlig, hvis forudsætningerne for fortsat drift ikke længere holder.
Et going concern forbehold bør udløse handling. Med rettidig rådgivning kan ledelsen ofte skabe overblik, forhandle med banken, vurdere rekonstruktion eller gennemføre en kontrolleret og saglig løsning.
Kontakt en advokat med speciale i insolvens og rådgivning af ejere, ejerledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer for en fortrolig vurdering af, hvad revisors påtegning betyder for virksomheden og ledelsens ansvar.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
