Lovforslag ændrer udbudsreglerne og ophæver tilbudsloven

Den 18. januar 2026 fremsatte erhvervsminister Morten Bødskov lovforslag L 113, som ændrer udbudsloven på en række centrale punkter. Med forslaget lægges der op til en samlet modernisering af området, hvor tilbudsloven afskaffes, og nye regler for bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdierne integreres direkte i udbudsloven. Samtidig skærpes kravene til løn- og arbejdsvilkår, ordregivers adgang til at angive specifikke fabrikater præciseres, og den nationale udelukkelsesgrund om skattelylande foreslås ophævet. Initiativerne udspringer blandt andet af Aftale om kommunernes økonomi for 2025 og regeringens indsats mod social dumping.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer.  

Ophævelse af tilbudsloven

Lovforslaget indebærer en fuldstændig ophævelse af tilbudsloven og dermed et forslag om, at alle offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder både over og under EU’s tærskelværdier fremover skal reguleres i udbudsloven. Formålet er at samle reglerne i ét regelsæt og skabe større klarhed og reducere administrative byrder for ordregivere og virksomheder.  

Med forslaget lægges der op til at indføre en ny tærskelværdi på 5 mio. kr., som erstatter de tidligere processer i tilbudsloven:

Lovforslaget ændrer også klagereglerne som følge af ophævelsen af tilbudsloven. Efter gældende ret er klagefristen for bygge- og anlægskontrakter under tærskelværdierne fastlagt i klagenævnsloven § 7, stk. 4 og 5, med henvisning til tilbudsloven. Disse regler videreføres, men kobles direkte til nye bestemmelser i udbudsloven. Efter lovforslaget vil klagefristerne dermed fremover gælde for overtrædelser af kontrakter med klar grænseoverskridende interesse, samt kontrakter uden klar grænseoverskridende interesse.

Klage skal derfor som udgangspunkt indgives:

1. 45 kalenderdage efter ordregivers underretning om tildelingsbeslutningen, når denne indeholder en begrundelse, og
2. 6 måneder efter indgåelse af rammeaftale, når der er givet begrundet underretning til ansøgere og tilbudsgivere.

Det betyder, at klageadgangen, der hidtil har gjaldt efter tilbudsloven, reelt videreføres, men nu integreres i udbudsloven.

Udvidende krav om arbejdsklausuler

Lovforslaget udvider kravene om arbejdsklausuler til også at omfatte kommunale og regionale ordregiver. Kravene gælder for bygge- og anlægskontrakter over EU’s tærskelværdier, og indebærer, at ordregiver skal sikre, at ansatte hos leverandører og underleverandører har løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end vilkårene i repræsentative kollektive overenskomster i Danmark.

Præcisering af ordregivers adgang til at angive fabrikater og tekniske specifikationer

Lovforslaget indeholder også en ændring af udbudslovens § 42, der regulerer ordregivers mulighed for at beskrive tekniske specifikationer, herunder brugen af bestemte varemærker eller fabrikater. Med lovforslaget foreslås udbudslovens § 42 skrevet om i sin helhed for at bringe bestemmelsen i fuld overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 42, stk. 4, og nyeste praksis fra EU-Domstolen, der præciserer, at direktivet indeholder to selvstændige undtagelser til hovedreglen om, at ordregiver ikke må beskrive et indkøb ved at henvise til et bestemt varemærke, fabrikat mv.  

Ophævelse af udelukkelsesgrunden om skattelylande

Udbudslovens § 134 a, som hidtil har krævet automatisk udelukkelse af virksomheder fra EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, foreslås ophævet. Baggrunden er, at EU-Domstolen har fastslået, at regler om udelukkelse af tredjelands virksomheder hører under EU’s enekompetence på det handelspolitiske område.

Forslaget har den praktiske betydning, at selvom den automatiske udelukkelse bortfalder, kan ordregiver fortsat konkret udelukke virksomheder, hvis det er sagligt begrundet og i overensstemmelse med udbudslovens grundlæggende principper om proportionalitet og ligebehandling.

Hurtigere sagsbehandling i Klagenævnet for Udbud

Lovforslaget lægger derudover op til at give erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte mål for Klagenævnets sagsbehandlingstider. Formålet er blandt andet at sikre hurtigere afgørelser i sager om vedvarende energiprojekter, understøtte den grønne omstilling og skabe større forudsigelighed for både ordregiver og tilbudsgiver.

Lærlingekrav flyttes til udbudsloven

De gældende krav om anvendelse af personer under oplæring i offentlige bygge- og anlægsprojekter flyttes fra tilbudsloven til udbudsloven. Dette understøtter ønsket om ét samlet regelsæt for området og forventes ikke at ændre den praktiske anvendelse af lærlingekravene.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget indebærer en gradvis indtræden, hvor hovedreglerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2026, mens tilbudslovens ophævelse og de nye bestemmelser om bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdierne træder i kraft den 1. januar 2027.

Hos STORM Advokatfirma følger vi lovforslagets behandling tæt. Har du spørgsmål til lovforslaget, eller brug for rådgivning om, hvordan ændringerne vil påvirkelig offentlige indkøb? Så er du altid velkommen til at række ud for specialiseret rådgivning.