Skifteformer i dødsbo – sådan behandles arven

Når en person dør, skal dødsboet behandles – også kaldet et dødsboskifte. Der findes flere skifteformer, og valget har stor betydning for både arvinger, arvefordeling og beregning af skat og boafgift.

De mest almindelige skifteformer er:

• Boudlæg
• Ægtefælleudlæg
• Uskiftet bo
• Privat skifte / forenklet privat skifte
• Bobestyrerbehandling

Det er skifteretten, der afgør, hvilken skifteform der kan anvendes. En erfaren dødsboadvokat kan hjælpe dig med at vurdere mulighederne og vælge den løsning, der passer bedst til din situation.

Boudlæg

Et boudlæg betyder, at afdødes aktiver udleveres direkte til de nærmeste pårørende uden egentlig bobehandling.

• Gælder små dødsboer med en nettoformue under 49.000 kr. (2023-niveau)
• De nærmeste pårørende skal betale for begravelsen og sørge for oprydning i afdødes hjem
• Beløbsgrænsen reguleres årligt

Ægtefælleudlæg

Et ægtefælleudlæg betyder, at hele afdødes formue udleveres til den efterlevende ægtefælle.

• Muligt, hvis den samlede nettoformue ikke overstiger 850.000 kr. (2023-niveau)
• Beløbet beregnes efter fradrag af gæld og inkluderer både fælles formue og særeje
• Den efterlevende ægtefælle overtager samtidig afdødes gæld

Uskiftet bo

Et uskiftet bo giver den efterlevende ægtefælle mulighed for at fortsætte med at råde over formuen uden at udbetale arv til afdødes børn med det samme.

• Tilladelse kræves fra børn fra tidligere forhold, men ikke fra fælles børn
• Den efterlevende overtager afdødes forpligtelser og gæld
• Oversigt over boets aktiver og passiver skal indsendes til skifteretten inden 6 måneder
• Man kan ikke gifte sig igen, før boet er skiftet
• Misbrug af formuen kan føre til, at skifteretten kræver, at boet skiftes

At vælge uskiftet bo kan have store økonomiske og juridiske konsekvenser. Det bør altid overvejes nøje sammen med en advokat.

Læs mere om skifteformer