Ny dom: Ikke alle kreditorer får nødvendigvis det samme, når der sker omstødelse i en konkurssag
15. maj 2017
4 minutters læsetid
Emner
Det konkursretlige ligedelingsprincip
Et af de væsentligste principper i konkursloven er ligelig fyldestgørelse af fallentens kreditorer, dog med respekt for konkursorden. Dette princip medfører, at der som udgangspunkt ikke kan ske forfordeling af en kreditor fremfor de andre kreditorer. Princippet er det bærende element bag konkurslovens omstødelsesregler. Med konkurslovens omstødelsesregler skal det sikres, at der er mulighed for at tilsidesætte en disposition, der har forfordelt en kreditor frem for boets øvrige kreditorer.
En ny Højesteretsdom, afsagt den 23. marts 2017, modificerer dette udgangspunkt i forbindelse med en omstødelsessag, hvor der ikke var midler i boet til at føre sagen. Højesteret godkendte i sagen, at en kreditor var berettiget til, som vederlag for at stille sikkerhed for omkostningerne til sagen, at få 50% af det provenu, som boet opnåede ved retssagen. Et beløb, der ellers efter ligedelingsprincippet skulle have været delt ligeligt mellem boets kreditorer.
I en konkurssag kan det nogen gange være nødvendigt for boet at omstøde en handling eller undladelse, som er sket til skade for kreditorerne. Det sker for at sikre, at alle kreditorer får det, de er berettiget til i henhold til konkursloven. Omstødelse sker eksempelvis, hvis den konkursramte kort før konkursen har foræret en gave, eller betalt en stor gæld til en kreditor. I sådanne tilfælde kan der ske omstødelse. Det betyder, at den der har fået gaven eller fået penge til at dække gæld, skal betale det tilbage til boet.
Under en konkursbehandling kan der opstå den situation, at boet ønsker at forfølge et omstødelseskrav for at tilsidesætte en disposition, der har forfordelt en kreditor frem for boets øvrige kreditorer. Vinder konkursboet retssagen, går provenuet, som boet opnår gennem retssagen, til fordeling blandt kreditorerne i overensstemmelse med konkursloven. Der kan dog opstå det problem, at boet mangler midler til at gennemføre sagen, hvorfor kravet opgives. I det tilfælde, hvor boet vurderer, at der ikke er økonomisk grundlag for at gennemføre et omstødelseskrav, kan en af boets kreditorer påtage sig at finansiere sagsomkostningerne. Det følger af konkurslovens § 137, at en kreditor kan overtage at forfølge kravet, hvis boet opgiver kravet. Vinder den pågældende kreditor retssagen, kan kreditor kræve rimelige omkostninger ved sagen dækket, mens provenuet opnået ved retssagen skal tilgå boets kreditorer. Det følger af en tidligere Højesteretsdom, afsagt den 29. december 2005, at en kreditor ikke kan tilegne sig kravet ved at undlade at gå frem efter princippet i § 137.
Hvis der i boet ikke er tilstrækkeligt med midler, kan en kreditor stille midler til sikkerhed for at kunne gennemføre en omstødelsessag. Højesteretsdommen siger i dette tilfælde, at den kreditor, der har stillet midlerne til rådighed, kan aftale med et konkursbo, at denne kreditor skal have ret til en større andel af de midler, som omstødelsessagen ville give til boet, end de øvrige kreditorer.
I den nye Højesteretsdom var der indgået en aftale mellem konkursboet og en kreditor om, at kreditoren ville stille sikkerhed for omkostningerne i forbindelse med omstødelsessagen. Sikkerhedsstillelsen var dog på betingelse af, at vederlaget for denne udgjorde 50 % af det provenu, som boet måtte opnå ved retssagen. I sagen gjorde modparten indsigelser mod aftalen, idet aftalen ville medføre, at modparten ikke ville få dividende af det omstødte beløb, hvis modparten tabte omstødelsessagen. I dommen kom Højesteret frem til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den pågældende aftale, hvorefter det kun var 50% af omstødelseskravet, der ville indgå i boets masse. Ved afsigelsen af dommen tillod Højesteret dermed, at kreditoren, der stillede sikkerhed for sagen, opnåede en større andel af kravet end hvad kreditor ellers havde krav på, jf. princippet i Konkurslovens § 137. Boet havde orienteret boets øvrige kreditorer om tilbuddet. Afgørelsen blev begrundet med, at ingen af de andre kreditorer i boet gjorde indsigelser mod dette, eller afgav et bedre tilbud.
Med Højesterets dom er der skabt ny praksis, idet dommen modificerer princippet om ligelig fyldestgørelse mellem kreditorerne, og dermed princippet i konkurslovens § 137. Dommen er kontroversiel, idet den pågældende kreditor i dommen fik halvdelen provenuet opnået ved omstødelsessagen, som ellers skulle have været delt ligeligt mellem boets kreditorer i overensstemmelse med konkursordnen, jf. Højesterets dom fra 2005.
Der er med Højesterets dom åbent op for at fravige princippet i konkurslovens § 137 i de boer, hvor der ikke er midler til at føre en retssag, og lave en aftale med en kreditor om, at den pågældende kreditor får en del af provenuet fra retssagen, som vederlag for at stille sikkerhed for omkostninger ved retssagen.
Vi opfordrer til, at du tager fat i en advokat, hvis du bliver præsenteret for et lignende tilbud af et konkursbo til vurdering af tilbuddets rækkevidde samt konsekvenserne ved tilbuddet.
Kontakt STORM Advokatfirma, hvis du ønsker vores bistand i forbindelse med omstødelsessager eller andre konkursretlige problemstillinger.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
