Der har længe været fokus på iværksættere og start ups. Nu sætter STORM Advokatfirma fokus på næste fase i virksomhedernes liv. Vækst. Som erfarne virksomhedsrådgivere tilbyder STORM Advokatfirma rådgivning til virksomheder, der vil vækste og har brug for professionel sparring.
Din virksomhed er ovre iværksætterfasen og klar til at træde ind i en ny fase. Hvor går du som virksomhedsejer så hen, når vækst står øverst på ønskesedlen? Når investorerne ikke af sig selv banker på døren til din virksomhed? Du går derhen, hvor du får professionel og forretningsorienteret rådgivning med vækst og investering for øje.
– Der har længe været fokus på iværksættere og opstart af virksomheder. Derfor kan de virksomheder, der er klar til at forlade reden og vokse sig store godt havne i et ingenmandsland. Det laver vi om på med rådgivning, der fokuserer på vækst og investor-muligheder, siger CEO og advokat (L) i STORM Advokatfirma, Rune Hyllested.
Det øgede fokus på virksomheder, der gerne vil vækste, gør, at STORM Advokatfirma nu træder ind i kredsen af arrangører af det nordjyske investorprojekt ”Løvens Jyske Hule”.
Manglen på et mødested mellem virksomheder og investorer gav Brian Bundgaard fra Jysk Pension og Torben Toft fra Revice en idé til, hvordan man kunne lave et setup, der kunne tilgodese begge parter. Det blev startskuddet til Løvens Jyske Hule i efteråret 2015. Siden er BusinessAalborg også trådt ind i det nordjyske koncept.
STORM Advokatfirma bliver således den fjerde partner i konceptet.
– Vi har brug for at virksomheder har et sted hvor de kan møde seriøse investorer i trygge rammer. Det er Løvens Jyske Hule og derfor går vi med, siger CEO i STORM Advokatfirma, Rune Hyllested.
Den nordjyske løvehule åbner flere gange om året, hvor seks udvalgte ansøgere får lov at deltage og dermed pitche deres forretningsidé for investorgruppen, der er nøje udvalgt fra gang til gang i forhold til idéerne. Rune Hyllested ser frem til at blive en del af Løvens Jyske Hule og i den forbindelse også give sine erfaringer med at starte egen virksomhed videre til kommende virksomhedsejere.
– Det bliver spændende at følge hvilke forretningsidéer investorerne vælger at skyde penge i og så se, at idéerne bliver til virksomheder og sidenhen til virksomheder i vækst, siger Rune Hyllested.
Kontakt os allerede i dag på telefon 72 30 12 05, hvis du har brug for professionel og forretningsorienteret sparring
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.