Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling

19. januar 2026
2 minutters læsetid
Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling

Når skifteretten indleder en rekonstruktionsbehandling, udløser det en række juridiske konsekvenser, de såkaldte retsvirkninger, jf. konkurslovens § 12 og følgende. Reglerne skal beskytte både virksomheden og kreditorerne, mens der arbejdes på en løsning.

Begrænsninger for virksomhedens ledelse

Ledelsen mister retten til at foretage væsentlige økonomiske dispositioner uden rekonstruktørens samtykke. Det betyder bl.a., at virksomheden ikke uden videre kan:

  • sælge aktiver
  • optage nye lån
  • foretage ekstraordinære betalinger

Betaling af gammel gæld må kun ske, hvis det er nødvendigt for at undgå tab, ellers kan det blive omstødt.

Midlertidigt værn mod kreditorer

Med konkurslovens § 12c indføres et fyldestgørelsesforbud, som midlertidigt beskytter virksomheden mod tvangsindgreb. Kreditorerne kan derfor ikke foretage udlæg eller kræve betaling i perioden. Det giver virksomheden den nødvendige arbejdsro til at arbejde med rekonstruktionsplanen.

Rekonstruktørens centrale rolle

Rekonstruktøren bliver en nøgleperson i processen. Hvis ledelsen ikke samarbejder loyalt, eller selv er en del af problemet, kan skifteretten beslutte, at rekonstruktøren overtager hele ledelsen af virksomheden.

Beskyttelse af virksomhedens aftaler

Rekonstruktionsbehandlingen sikrer også virksomhedens relationer. Gensidigt bebyrdende aftaler, som eks. lejekontrakter eller leverandøraftaler, kan som udgangspunkt ikke opsiges alene, fordi virksomheden er under rekonstruktion. Det beskytter den daglige drift og relationer til nøglepartnere.

Fortrolig drøftelse af din virksomhed

Kontakt Mikkel
20 73 64 73
Alle ugens dage: 8.00 - 16.00
Bliv kontaktet
Mikkel Anker Pedersen

Dokumentationskrav og tilsyn

Virksomheden er forpligtet til at:

  • føre regnskab
  • give rekonstruktøren fuld adgang til relevante oplysninger
  • afrapportere løbende

Skifteretten fører tilsyn med hele processen og kan gribe ind, hvis rekonstruktøren ikke lever op til sit ansvar.

Vores rolle

Vi rådgiver både virksomhedens ledelse og kreditorer om retsvirkningerne, deres praktiske betydning og de handlemuligheder, der ligger i reglerne. Kontakt os, hvis du vil have overblik over, hvad rekonstruktionsbehandling betyder for netop din situation, og hvordan du bedst navigerer i processen.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Mikkel Anker Pedersen
Mikkel Anker Pedersen
Advokat, Partner

Mere om samme emne

cross