Virksomheden Bros Wine ApS, der bl.a. sælger vin, øl, spiritus og delikatesser, er gået konkurs.
Bros Wine har solgt sine varer fra dels en fysisk butik i på Ingerslevs Boulevard i Aarhus og dels fra en webshop.
Virksomheden er i Skifteretten i Aarhus erklæret konkurs, og retten har udpeget advokat Mikkel Anker Pedersen til kurator.
”Jeg er i gang med at afsøge mulighederne for at sælge virksomheden eller varelageret for sig”, siger Mikkel Anker Pedersen.
Er man interesseret i at købe virksomheden eller varelageret, kan man kontakte Mikkel Anker Pedersen på mail eller telefon 20 73 64 73.