Skal jeg købe eller forpagte? Spørgsmålet har altid optaget landmænd, og svaret har varieret.
Denne klumme er oprindeligt udgivet i Effektivt Landbrug den 13. oktober 2022
Fælles for begge muligheder er, at køberen eller forpagteren sikrer sig en dyrkningsret over et areal mod betaling af enten en ydelse på et lån, en manglende anden indtjening af købesummen ved kontant betaling eller betaling af en forpagtningsafgift.
I takt med, at værdiansættelsen af en landbrugsvirksomhed mere og mere påvirkes af virksomhedens afkastevne fremfor værdien af de fysiske aktiver virksomheden ejer, er der en bevægelse henimod at antallet af forpagtninger, alt andet lige, vil være stigende.
Dette medfører også, at opstarten af landmandstilværelsen ikke bliver så kapitaltung, idet der ikke skal ske en større pengebinding i værditunge aktiver her og nu.
Samtidigt oplever jeg en stigning i antallet af investorer, der gerne vil eje landbrugsejendomme, men ikke ønsker at drive dem, hvorfor der også her er en stigning i antallet af forpagtninger.
En væsentlig usikkerhed ved en forpagtning er, hvad forpagtningsafgiften skal udgøre. En fast forpagtningsafgift kan med tiden blive utidssvarende for begge parter, og der er derfor mulighed for at aftale løbende reguleringer, både i forhold til udviklingen i pristal og mere specifikt ved en årlig regulering ud fra afregningsprisen på korn. Den sidstnævnte regulering sker så i forhold til den såkaldte kapitelstakst.
Ved etablering af animalsk produktion er der behov for at kunne råde over et passende areal landbrugsjord. Derfor er der, både ud fra driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn, behov for længerevarende aftaler for sådanne forpagtninger. Dette skærper behovet for at kunne lave reguleringer af forpagtningsafgiften.
Forpagtninger om ren planteavl kan derimod være kortvarige med mindre der laves markante jordfor-bedringer af arealernes jordbundsforhold og reaktionstal.
Under alle omstændigheder er det helt nødvendigt, at der laves en god og gennemarbejdet forpagtningskontrakt, idet den jo danner grundlaget for forpagterens virksomhed og bortforpagterens egen økonomi.
Hvis der skal ske en overdragelse af en landbrugsvirksomhed indenfor familien, er dette ensbetydende med, at der kan ske overdragelse af betydelige værdier. For at kunne håndtere de skattemæssige konsekvenser af dette, er det oftest en fordel af lade næste generation komme til som ejere, fremfor at lade dem forpagte landbrugsvirksomheden.
Hvis en kommende landmand har en god økonomi og en god opsparing, kan et køb også være at foretrække fremfor en forpagtning, idet anbringelse af likviditeten i egen virksomhed kan give det bedste afkast.
Dertil kommer, at der jo ved et ejerskab er en mulighed for at kunne opnå en konjunkturgevinst sammenholdt med en sikkerhed for at kunne disponere over arealet i ens ejertid.
Selvom forpagtning vinder frem, er der ikke et entydigt svar på, om man bør etablere sig som forpagter eller som ejer. Det afhænger af en grundig analyse af forholdene og rådgivning fra professionelle rådgivere.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.