Til skade under hjemmearbejde? Nu kan din arbejdsskadesag måske genoptages

30. september 2025
2 minutters læsetid
genoptagelse arbejdsskade

En dom fra Højesteret den 2. maj 2025 betyder at en række sager om arbejdsskader under hjemmearbejde nu kan genoptages. Det kan få stor betydning for dig, hvis du tidligere har fået afslag på at få en arbejdsskade anerkendt.

Hvad handler dommen om?

Den 2. maj 2025 fastslog Højesteret, at arbejdsgivere som udgangspunkt også har ansvaret for arbejdsskader, der sker, mens en medarbejder arbejder hjemmefra, også selvom skaden sker som følge af hjemmets indretning.

Tidligere har det været afgørende, om en skade skyldtes forhold, der blev betragtet som “private”, eks. hvis en medarbejder faldt over en genstand i hjemmet, som ikke havde noget med arbejdet at gøre. I sådanne tilfælde har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen tidligere givet afslag på anerkendelse af skaden som en arbejdsskade.

Denne praksis er nu underkendt af Højesteret.

Mulighed for genoptagelse af arbejdsskade

Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at visse tidligere sager kan genoptages. Det gælder sager, hvor der tidligere er givet afslag med den begrundelse, at skaden skyldtes private forhold og ikke arbejdet eller arbejdsforholdene.

Men du skal selv tage initiativ. AES og Ankestyrelsen vil ikke automatisk finde eller genoptage sager.

Sådan gør du:

Hvad skal der til?

For at få genoptaget en sag, skal du kunne sandsynliggøre, at skaden skete, mens du udførte arbejde hjemmefra.

Ankestyrelsen har samtidig ophævet tre tidligere principmeddelelser, som lagde op til en strengere fortolkning af arbejdsskader under hjemmearbejde.

Hvem kan det få betydning for?

Har du, eller en medarbejder i din virksomhed, fået afslag på en arbejdsskade under hjemmearbejde med den begrundelse, at skaden skyldtes hjemmets indretning, er det værd at genoverveje sagen.

Selvom antallet af sager hidtil har været lavt, kan dommen få betydning for mange, særligt i en tid, hvor hjemmearbejde er blevet en almindelig del af arbejdslivet.

Ønsker du rådgivning i en konkret sag?

Vi hjælper dig gerne med at vurdere, om din arbejdsskadesag kan genoptages. Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard
Shapol N. Enggaard
Advokat, Partner

Mere om samme emne

cross