Hvem ejer kornet?

18. august 2022
3 minutters læsetid
klumme effektivt landbrug

Der bliver høstet på livet løs rundt omkring på de danske marker netop nu. Når det sker, sker der også et juridisk skifte i forhold til afgrøden.

Denne klumme er oprindeligt udgivet i Effektivt Landbrug den 14. august 2022

Det korte og rigtige svar på spørgsmålet i overskriften på denne klumme er i langt de fleste tilfælde, at landmanden ejer kornet. Hvis der er stiftet panterettigheder har panthaver unægtelig en interesse i, hvad der sker med afgrøderne. Spørgsmålet bliver særligt aktuelt, hvis panthaver kræver sit pant indfriet f.eks. grundet misligholdelse eller hvis landmanden tages under rekonstruktion eller konkursbehandling.

Her vil jeg i kort give en indføring i nogle af de grundlæggende forhold omkring pant i afgrøder.

Når afgrøden står på marken

Når afgrøden står på marken udgør afgrøden en bestanddel del af ejendommen i panteretlig henseende. Det betyder kort sagt, at den som har pant i landejendommen også har pant i afgrøderne på marken.

Hvis landmanden også driver forpagtede arealer, så omfatter panteretten i den ejendom som landmanden ejer ikke den afgrøde, som står på det forpagtede areal.

Landmanden har mulighed for at stifte et virksomhedspant, som giver virksomhedspanthaver en sikkerhed i landbrugsvirksomhedens lagre af råvarer og halvfabrikata. Hvis landmanden gør det, vil virksomhedspanthavers panterettigheder omfatte afgrøderne på det forpagtede areal. Virksomhedspantet kan i princippet også omfatte afgrøderne på landmandens ejede arealer, men et virksomhedspant kan ikke gribe aktiver, som er omfattet af et ejendomspant. Ejendomspantet går med andre ord forud for virksomhedspantet.

Når afgrøden er høstet

Når afgrøden er høstet fra ejendommen udgør den ikke længere en bestanddel af den faste ejendom, og er således ikke længere omfattet af panteretten i landejendommen. Det er en udskillelse fra pantet. Hvis udskillelsen sker som led i regelmæssig drift, dvs. når afgrøden er moden til høst, skal panthaver acceptere, at afgrøderne går ud af pantet i takt med, at de høstes fra ejendommen.

Landmanden kan derfor frit vælge, om han vil sælge sit korn til foderstofforretningen, sælge sit korn til naboen eller om han vil bruge det til opfordring af hans egne dyr. Hvis han vælger det sidste, og kornet dermed oplagres på hans egen ejendom, vil høsten igen være omfattet af ejendomspanteret-ten som en beholdning af afgrøder forudsat at afgrøderne fra den ejede ejendom holdes adskilt fra afgrøder indhøstet på den forpagtede mark. Hvis der sker sammenblanding, risikerer panthaver at miste sin panteret.

Hvis landmanden i stedet sælger sit korn, da har ejendomspanthaver ingen panteret i indtægten fra salg af kornet. Har landmanden stiftet et virksomhedspant, som giver virksomhedspanthaver sikkerhed i tilgodehavender fra salg af varer, så vil landmandens tilgodehavende hos foderstofforretningen for salg af kornet være omfattet af virksomhedspantet indtil betaling finder sted.

Dette er kun et udpluk af de forhold, som gælder for panteretlige forhold. Det er typisk kompliceret at danne sig et fuldstændigt overblik over bedriftens panteretlige forhold, og det er min anbefaling, at du kontakter en erfaren juridisk rådgiver, hvis der opstår tvivl i den forbindelse.

Jeg ønsker alle en god og udbytterig høst.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    Jens Axel Kruchov
    Advokat, Partner
    Copyright © 2024 STORM Advokatfirma P/S
    magnifiercross