Tøjbutikken ”Fru Munch” i Saltum er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Rune Hyllested er udpeget som kurator, og han oplever at flere mindre erhvervsdrivende er under pres.
Hos STORM Advokatfirma modtager vi for tiden mange henvendelser fra virksomhedsejere fra detailbranchen og fra restaurationsbranchen, fordi de er pressede.
– Virksomhedsejerne er presset af flere faktorer. Dels skal de tilbagebetale coronalån, dels er de ramt af stigende energi- og fødevarepriser, og desuden er kundernes købelyst formindsket, hvilket kolliderer med, at mange har et stort varelager. Det er alt sammen med til at presse de erhvervsdrivende. Des tidligere man opsøger hjælp, jo større sandsynlighed er der for, at man kan iværksætte tiltag, der kan minimere risikoen for, at det går ud over ens privatøkonomi, siger advokat Rune Hyllested til Nordjyske i forbindelse med konkursen i ”Fru Munch”.
Er virksomheden udfordret, bør man hurtigst muligt handle på det.
Kontakt Rune Hyllested på telefon 22 22 55 24 eller mail rh@stormadvokatfirma.dk, så du kan få en afklaring af din og din virksomheds situation.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.