Nærtstående er ikke automatisk afskåret fra § 95-krav
Når en virksomhed går konkurs, opstår der ofte spørgsmål om, hvilke krav der har fortrinsstilling i konkursboet. Et centralt spørgsmål er, om lønkrav fra en nærtstående til ejeren eller ledelsen kan være omfattet af konkurslovens § 95. Mange tror, at en ægtefælle, et barn eller en anden nærtstående automatisk er afskåret fra at få sit lønkrav behandlet som et privilegeret krav. Så enkelt er det ikke.
Konkurslovens § 95 handler blandt andet om krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste. Bestemmelsen giver lønmodtagere en bedre retsstilling end almindelige kreditorer, fordi lønkrav normalt dækkes forud for simple krav. Formålet er at beskytte ansatte, som har udført arbejde og ofte er økonomisk afhængige af lønnen. Men når den ansatte er nærtstående til virksomhedens ejer eller ledelse, ser konkursboet og Lønmodtagernes Garantifond typisk nærmere på, om der reelt er tale om et almindeligt ansættelsesforhold.
Det afgørende er ikke alene familierelationen. Det afgørende er den samlede vurdering af forholdet mellem parterne, arbejdets karakter, aflønningen, dokumentationen og den nærtståendes reelle stilling i virksomheden. En søn, datter eller ægtefælle kan derfor godt have et § 95-krav, hvis vedkommende faktisk har været ansat på sædvanlige vilkår, har udført reelt arbejde, har modtaget sædvanlig løn og ikke har haft en sådan indflydelse på virksomheden, at vedkommende i realiteten må sidestilles med ejerkredsen.
Nærtstående bliver ofte vurderet strengere, fordi der kan være en risiko for, at et lønkrav er etableret eller opretholdt på usædvanlige vilkår, netop fordi parterne har en personlig relation. I en konkurs skal kurator sikre, at boets midler fordeles i overensstemmelse med konkurslovens regler mellem kreditorerne. Hvis et krav opnår privilegium efter § 95, får det en bedre placering end mange andre krav. Derfor skal der være sikkerhed for, at kravet er reelt, dokumenteret og udspringer af et almindeligt lønmodtagerforhold.
Det betyder ikke, at mistanke er nok til at afvise kravet. En nærtstående skal ikke stilles ringere alene på grund af sin relation til ejeren. Men relationen kan betyde, at der stilles større krav til dokumentationen. Det kan være ansættelseskontrakt, lønsedler, dokumentation for udbetaling af løn, registrering af arbejdstid, arbejdsbeskrivelser, mailkorrespondance og anden dokumentation for, at arbejdet faktisk er udført.
Et § 95-krav står stærkere, hvis den nærtstående har haft en klar ansættelseskontrakt, har udført konkrete opgaver i virksomheden og har modtaget løn på samme måde som øvrige ansatte. Det taler også for kravet, hvis lønnen svarer til markedsniveauet, hvis der er betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis den nærtstående ikke har haft bestemmende indflydelse på selskabets drift.
Omvendt kan kravet blive svækket, hvis lønnen er usædvanligt høj eller uregelmæssig, hvis der ikke foreligger lønsedler, hvis lønnen først bogføres kort før konkursen, eller hvis den nærtstående har haft adgang til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden på samme måde som en ejer eller direktør.
I mange ejerledede virksomheder arbejder familiemedlemmer reelt og loyalt i virksomheden. Det kan være børn, der arbejder i produktionen, en ægtefælle, der står for administration, eller andre familiemedlemmer, som har haft faste arbejdsopgaver gennem længere tid. I sådanne situationer har familierelationen ikke i sig selv været afgørende.
Det centrale spørgsmål er, om den nærtstående har indtaget en lønmodtagerrolle eller en ejerlignende rolle. En person kan godt være tæt på ejeren uden at have kontrol over virksomheden. Hvis vedkommende ikke har haft beslutningskompetence, ikke har deltaget i ledelsen og ikke har haft økonomisk ejerinteresse, kan der være gode argumenter for, at kravet skal behandles som et almindeligt lønkrav.
Hvis en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder, bør dokumentationen bringes i orden tidligt. Det gælder især, hvis der er nærtstående ansatte. Ansættelsesvilkår bør være skriftlige, løn bør udbetales løbende og korrekt, og arbejdsopgaver bør kunne dokumenteres. Det er sjældent en god idé at vente til konkursen med at afklare, om der foreligger et reelt lønkrav.
For den nærtstående handler det om at kunne vise, at man har været ansat på almindelige vilkår. For ledelsen handler det om at reducere risikoen for senere tvister, indsigelser fra konkursboet eller afvisning fra Lønmodtagernes Garantifond. Jo bedre dokumentation, desto bedre mulighed for at få kravet vurderet korrekt.
Sager om nærtstående og § 95 er konkrete. Små forskelle i dokumentation, indflydelse og lønvilkår kan få stor betydning. Har du som ejerleder, direktør eller bestyrelsesmedlem en nærtstående ansat i en virksomhed med økonomiske problemer, bør du få juridisk rådgivning tidligt. Kontakt en advokat med speciale i insolvens, konkurs og rådgivning af ejere, direktører og bestyrelsesmedlemmer for en fortrolig vurdering af krav, dokumentation og handlemuligheder.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
