
Overvejer du at købe en virksomhed, en del af en virksomhed eller enkelte aktiver fra et konkursbo, er det afgørende at have en erfaren og opmærksom rådgiver til at bistå. Køber man af et konkursbo er vilkårene for købet nemlig ofte noget anderledes end hvis den sælgende virksomhed var going concern. Dette kan være meget afgørende for køber, og bør naturligvis indgå i overvejelserne.
Når en virksomhed går konkurs, ophører den ofte med at eksistere på markedet. En konkurs kan imidlertid også danne grundlag for, at virksomhedens identitet videreføres i et nyt regi. Det var eksempelvis tilfældet for legetøjsvirksomheden Fætter BR.
Ved konkurs udpeger skifteretten en kurator, typisk en advokat, til at behandle konkursboet. Kuratorens opgave er at realisere virksomhedens aktiver bedst muligt med henblik på at skabe størst muligt provenu til kreditorerne. Aktiverne kan blandt andet omfatte bygninger, varelager og maskiner samt immaterielle rettigheder som varemærker, firmanavne, domænenavne og telefonnumre.
Køberfeltet til en samlet virksomhedsoverdragelse er ofte meget begrænset. Derfor kan kurator være nødt til at sælge virksomheden i mindre dele/afdelinger eller som aktiver enkeltvis.
For en køber kan et samlet køb imidlertid være attraktivt. Afhængigt af aftalen kan køberen overtage et driftsklart setup, der ofte rummer et kundekartotek, igangværende ordrer og nødvendige driftsaktiver. Det kan skabe et solidt grundlag for at fortsætte virksomheden i et nyt selskab eller under en ny ejerstruktur.
Det ses ofte at den tidligere ledelse eller ejerkreds, der har den største interesse i at købe virksomheden og drive den videre da de kender virksomheden meget indgående.
Skulle der være interesserede købere til hele virksomheden, er det oftest kun virksomhedens tidligere ledelse og ejerkreds. Det ses derfor jævnligt, at ledelsen og ejerkredsen i det konkursramte selskab køber alle de nødvendige aktiver til en god pris, og får en god start på at drive virksomheden videre i et nyt regi. I forbindelse med overdragelser af denne slags, vil medarbejderne typisk følge med over, så produktionen kan fortsætte. Passiverne i form af gæld, bliver til gengæld i konkursboet.
Overvejer du at købe en konkursramt virksomhed, dele heraf eller enkelte aktiver, enten i fri handel eller på tvangsauktion, bistår vi gerne. Vi har erfaring med både behandling af konkursboer og rådgivning om køb af aktiver fra konkursramte virksomheder, hvor særlige juridiske og kommercielle forhold kræver stor opmærksomhed.
Kontakt os på telefon 72 30 12 05
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

